Nyt tag på Hørsholm-hal

Skou Gruppen i Hørsholm skal sammen med den lokale arkitekt Claus Francke udskifte et gammelt, nedslidt tag over Amokka Hallen i Hørsholm Rungsted Tennisklub.
Entreprenørvirksomheden Skou Gruppen i Hørsholm skal sammen med den lokale arkitekt Claus Francke udskifte et gammelt, nedslidt tag over Amokka Hallen i Hørsholm Rungsted Tennisklub. Pressefoto.
Entreprenørvirksomheden Skou Gruppen i Hørsholm skal sammen med den lokale arkitekt Claus Francke udskifte et gammelt, nedslidt tag over Amokka Hallen i Hørsholm Rungsted Tennisklub. Pressefoto.

Skou Gruppen og Claus Francke påbegynder inden længe den nye byggesag i Hørsholm, hvor det originale tag fra starten af 1990’erne bliver udskiftet til fordel for et nyt og mere holdbart tag.

– “Det nuværende tag over Amokka Hallen i Hørsholm Rungsted Tennisklub er både nedslidt, ældet og har mange utætheder. Vi udskifter derfor taget med 3.200 kvadratmeter nye tagplader i bølgeeternitplader, så taget bliver tæt og kan holde til langt strengere vejrforhold, siger det fra Skou Gruppens byggeleder Allan Keil, som fortsætter:

– Amokka Hallen har også haft begrænset ventilation i konstruktionen. Vi hæver derfor det nye tag en anelse fra ventilationen for at skabe bedre udluftning og forbedre indeklimaet. Desuden er facadernes stålplader fyldt med alger, så vi skal rense og højtryksspule facadepladerne.

Når det nye tag er klart ved udgangen af året, vil tennisklubben få markant bedre indendørsfaciliteter:

– Amokka Hallen består af fire indendørs tennisbaner, der er meget sårbare over for fugt og kondens. Taget giver særligt problemer om vinteren og i dårlige vejr, hvor der ofte er vand på gulvet. Det løser vi med mere ventilation under det nye, tætte tag, siger arkitekt Claus Francke.

Relateret indhold