Ny asbestlovgivning, stigende nedbørsmængder og byggelystne danskerne med flere penge mellem hænderne har haft stor betydning for, at opgaveportalen, 3byggetilbud.dk, i 2024 i alt modtog 72.679 byggeopgaver – det højeste antal nogensinde og en vækst på 15 % sammenlignet med 2023.
– Den nye lovgivning skabte stor efterspørgsel og usikkerhed særligt omkring prisen på asbestopgaver ved årsskiftet. Mange boligejere valgte derfor at fremskynde deres tagprojekt og ønskede taget skiftet inden reglerne trådte i kraft, forklarer Nicole Mikkelsen, der er digital kommunikationskonsulent hos 3byggetilbud.dk.
Dele af tagbranchen føler sig hårdt ramt af nye asbestregler
Han tilføjer:
– Vores samarbejdspartnere kunne dog allerede i juli melde tilbage, at Danmark var tørlagt for eternitplader, og mange boligejere måtte se sig nødsaget til alligevel at vente til 2025 med at få skiftet deres asbesttag.
Ændringen i arbejdsmiljøloven trådte i kraft 1. juli 2024 og betyder, at kun autoriserede virksomheder må foretage asbestarbejde pr. 1. januar 2025.
Dyrere projekter
Foruden en stigning i antallet af opgaver har portalen også oplevet en markant vækst i størrelsen på renoveringsprojekterne, hvor gennemsnitsprisen pr. vundne opgave er steget til 65.000 kroner sammenlignet med 45.000 kroner i 2023.
– Vi er meget positive over, at vi i 2024 har sat rekord i antallet af modtagne opgaver samt at der er sket en stigning i prislejet pr. opgave – til trods for en byggebranche i nedgang, siger Nicole Mikkelsen.
Brug håndværkerfradraget til at fjerne asbesttage
3byggetilbud.dk er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk, Andelsportal.dk og 3byggetilbud Match.