Danske skoleelever tager nu hul på endnu et skoleår. Og mange kommer til at modtage undervisningen i forældede lokaler med et ringe indeklima. Udluftningen, lys og lyd er så dårlig, at det direkte går ud over indlæringen og giver større risiko for sygefravær.
Det skyldes, at eleverne skal opholde sig i gamle, utidssvarende skolebygninger – godt to ud af tre har f.eks. et dårligt energimærke (D-G) – og derfor mener bestyrelsesformand i Synergi, Bendt Bendtsen, at renoveringstempoet bør sættes markant op på landets folkeskoler. Så eleverne kan få nogle sundere rammer at lære i.
– Indeklimaet i folkeskolen er simpelthen ikke godt nok. Det er først og fremmest skidt for helbredet, for vores børn, lærere og pædagoger i folkeskolen er langt mere syge end nødvendigt. Det er også skidt for indlæringen, når børnene i stor stil går glip af vigtig undervisning, siger Bendt Bendtsen.
– For samfundet som helhed koster sygdom og mindre dygtige elever hvert år et astronomisk beløb. Og så har jeg ikke engang nævnt de grønne energi- og CO2-besparelser, der kan kombineres med renoveringer. Der er med andre ord massive økonomiske-, velfærds- og klimaforbedringer at hente ved at gribe fat om problemets rod og få sat turbo på de nødvendige skolerenoveringer.
9 ud af 10 klasseværelser dumper
Synergi-formanden henviser til undersøgelser, der bl.a. har vist, at der i 91 procent af folkeskolens klasseværelser kan måles et CO2-niveau højere end myndighedernes anbefalinger (Realdania), og at høje CO2-koncentrationer betyder et fald i elevernes præstation på 15 procent samt et øget sygefravær på 5 procent (Incentive og DTU).
Samtidig er lyd- og belysningsniveauet også langt fra at være optimalt. Samlet set betyder dårligt indeklima, at danske skoleelever hvert år misser 30.000 skoledage som følge af sygdom (Healthy Homes Barometer).
Samfundsøkonomisk kan en luftkvalitet i folkeskolen på niveau med det bedre indeklima i f.eks. svenske skoler betyde en årlig fremgang i BNP på 1,3 mia. kr. (Slotsholm A/S).
Kommunerne kender problemet
DTU og Alexandra Instituttet konkluderer i en rapport for Realdania, at kommunerne har “kendskab til skolernes dårlige indeklima, men det går alligevel trægt med at renovere for at forbedre forholdene.”
Bendt Bendtsen ser flere mulige løsninger på problemet. F.eks. kan grønne, indeklimavenlige renoveringer fritages for det anlægsloft, der bestemmer, hvor meget kommunerne hvert år kan investere i sin bygningsmasse.
Der er mange muligheder for at komme igang
– En pulje øremærket skolerenoveringer er også en mulighed. ESCO-finansiering fra private investorer er en tredje vej til penge og uden om anlægsloftet. Eller de kommunale bygninger kan blive omfattet af det EU-krav, der allerede fordrer, at 3 procent af den statslige bygningsmasse hvert år renoveres, påpeger han.
– Der er jo ingen kommuner, der synes, det er helt fantastisk at tilbyde eleverne utidssvarende klasselokaler med dårligt indeklima. Der er forskellige barrierer som anlægsloftet, begrænset økonomi og politisk prioritering af andre områder, der er sten på vejen mod et bedre undervisningsmiljø for eleverne, siger Bendt Bendtsen.
EU-Kommissionen har allerede foreslået, at der bliver sat langt mere tryk på renoveringen af de offentlige bygninger, konstaterer han.
– Det samme har flere partier på Christiansborg. Nu må flere ind i kampen, så vi kan få gjort noget ved det her åbenlyse problem.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';