Flere og flere bygherrer – såvel offentlige som private – får øjnene op for det fornuftige i at renovere og transformere eksisterende byggeri frem for at rive ned og bygge nyt. Der er dog enkelte undtagelser. Blandt andre Helsingør Kommune, hvor kræfter i byrådet arbejder på, at en bevaringsværdig ejendom kan rives ned for at give plads til et nybygget skolehjem ved ganske enkelt at skrive muligheden for nedrivning ind som en del af arkitektkonkurrencen.
Naturligvis spiller økonomi altid en rolle, når det skal afgøres, hvorvidt den ene eller den anden løsning er den mest formålstjenlige, og eksempelvis har man i Boligselskabet SAB besluttet, at det vil være halsløs gerning at begynde at renovere på fejlbehæftede højhuse i Bellahøj. Bygningerne svajer, når det blæser, beboerne har været evakueret flere gange i stormvejr, og der er risiko for sammenstyrtning, lige som der er konstruktionsfejl i 10 ud af de 28 højhuse.
Fire store partnere i aktion
Her er nedrivning og genopførelse formentlig den eneste rigtige løsning, selv om man ifølge byggedirektør Rasmus Jessing i et miljø- og klimaperspektiv naturligvis er kede af det øgede ressourceforbrug, der ligger i at rive ned for derefter at bygge op igen. Men heldigvis er der grøde i mange andre projekter, hvor der arbejdes på at bevare den eksisterende bygningsmasse. Tendensen understøttes nu af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania.
Disse har lanceret indsatsen ’Bevar Mere’, og den skal bidrage til at reducere klima-aftrykket samt ressourceforbruget fra renoveringer og boligbyggeri, lige som udbuddet af varierede boliger skal øges. Fokus er, hvorledes vi kan skabe fremtidens boliger og boligmiljøer i de bygninger og bebyggelser, vi allerede har, således, at vi kan reducere såvel klimaaftryk som ressourceforbrug og samtidig øge livskvaliteten for beboerne.
Stor bevilling på 45 mio. kr.
Med en bevilling på 45 mio. kr. i ryggen og en tidshorisont på fire år skal man nu arbejde sammen om at skabe viden om og eksempler på, hvordan byggebranchen og danskerne kan bevare frem for at bygge nyt. Det kan ske gennem bofællesskaber på tidligere tørrelofter, gentænkte parcelhuse, der kan rumme to familier, eller en erhvervsejendom, der med enkle greb kan omdannes til lejligheder. Transformation af eksisterende bebyggelse til boliger kan nemlig se ud på mange måder.
Der er et stigende behov for at se nærmere på, hvordan eksisterende bygninger kan genanvendes til boliger. Befolkningen øges frem mod 2040 med cirka 280.000 borgere i de 30 kommuner, der vokser mest, og særligt boligbyggeriet er en stigende klima-og ressourceudfordring. Alligevel er boliger, der er skabt på grundlag af eksisterende bygninger, en sjældenhed. Analyser viser, at der er potentiale for at etablere omkring 35.000- 70.000 boliger frem mod 2040 i den eksisterende bygningsmasse.
Skal op i stor skala for at batte
Ifølge filantropidirektør Nina Kovsted Helk fra Realdania har boligen stor betydning for den oplevede livskvalitet, og den eksisterende bygningsmasse kan bidrage med meget. Materialer kan blive genbrugt, og de potentialer, som enhver bygning rummer, kan anvendes til at skabe varierede rammer for et hverdagsliv med livskvalitet, mere fællesskab og en bedre klimaadfærd. Men der mangler viden, incitament og metode til at få den måde at etablere boliger på op i skala. Steen Birkedal, der er driftsdirektør i Landsbyggefonden tilføjer:
I Landsbyggefonden har vi i årtier fremmet opførelse og renovering af almene boliger samt almene boligområder. Vi kan derfor være med til at sikre, at ambitionerne fra ’Bevar Mere’ konkretiseres i storskala sammenhæng. I Danmark er der cirka 600.000 almene boliger, hvilket udgør 20 % af den samlede boligmasse. Den almene boligsektor spiller derfor en vigtig rolle i at fremme grønnere og mere ambitiøse standarder for fremtidens boliger og boligområder.
Indsats fra flere vinkler nødvendig
Med initiativet ’Bevar Mere’ ønsker man at støtte den bæredygtige transformation af den nuværende bygningsmasse for løbende at udvikle og sikre moderne, attraktive boliger. Når boligbyggeriet skal ændres, kræver det, at indsatsen angribes fra flere vinkler på samme tid. Det er årsagen til, at de fire nævnte aktører nu går ind i et unikt partnerskab, hvor de fra hver deres vinkel bidrager til indsatsens effekt.
– Vi ser frem til samarbejdet, hvor vi indgår med vores særlige fokus på sammenhængen mellem jura og arkitektur. Der er behov for fokus på de eksisterende rammer, så de i højere grad understøtter renovering og transformation af bygninger. Vi vil inddrage viden og erfaring fra vores andre projekter, der kobler arkitekt- og advokatstandens kompetencer for at udvikle konkrete løsninger til den grønne omstilling, fortæller filantropichef Rikke Lyngdal fra Dreyers Fond.
Adfærden skal ændres i branchen
En væsentlig udfordring er at ændre adfærd og overvinde den gængse opfattelse af, at ‘nyt er bedst’. Der eksisterer en række benspænd, som gør, at det lidt mere besværlige valg – at transformere en eksisterende ejendom frem for at rive ned – ofte bliver valgt fra. Derfor fokuserer indsatsen på at skabe viden og værktøjer for både professionelle og private bygherrer, som skal motivere til valget af renovering og transformation frem for nedrivning og nybyggeri.
– Der er potentiale for mange flere boliger, hvis vi finder stærkere metoder og værktøjer til at etablere lejligheder oppe under tagene og i tomme lokaler i stueetagerne i de mange ejendomme, som dominerer bykernerne. Vi skal bidrage til at gøre valget lettere og enklere, end det er i dag, slutter adm. direktør Susanne Borenhoff fra Grundejernes Investeringsfond, der bidrager til indsatsen med solid erfaring fra projekter med fokus på renovering.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';