Hos service- og entreprenørvirksomheden S.P. Jensen fra Svenstrup ved Aalborg har man siden 1. januar, hvor de nye asbestregler trådte i kraft, oplevet er sandt boom i asbestopgaver.
Virksomheden har som en konsekvens af den nye autorisationslov investeret betragteligt i nye miljøvogne, specialværktøj og uddannelse af medarbejdere i forventning om markant øget efterspørgsel fra både privatkunder, forsikringsselskaber og kollegaer i byggebranchen.

Der er asbest i hvert fjerde vådrum – men kun få autoriserede murere til at fjerne det
Forventningen har i dén grad vist sig at holde stik. S.P. Jensen har år til dato allerede haft 300 % flere asbestsager end i hele 2024.
Fra 90 til 340 tons asbestaffald
Virksomhedens medarbejdere har i årets første kvartal håndteret omkring 340 tons asbestholdigt byggeaffald mod godt 90 tons i hele 2024. Adm. direktør Morten Hübertz Bak siger:

– Vi vil gerne medvirke til at fjerne endnu flere af de farlige stoffer fra omgivelserne. Så når vores mængder af affald til deponi stiger, er det en god ting, fordi det betyder, at flere gør brug af vores kompetencer inden for asbestsanering.
Egen ressourceplads
Service- og entreprenørvirksomheden har de seneste år haft stor fokus på bl.a. cirkulær økonomi, elektrificering af bilparken, overgang til HVO100 biodiesel samt affaldssortering.
Et af virksomhedens mest markante tiltag i 2024 var etableringen af egen ressourceplads, der udvider virksomhedens affaldssortering fra 8 til 36 fraktioner.

Næste fase af ny limfjordsforbindelse kan gå i gang. Cowi valgt som rådgiver
S.P Jensen har knap 130 ansatte. Virksomheden tilbyder services inden for tømrer, murer, elektriker, VVS, maler, glarmester, fugtteknik og indeklima, lækagesporing, asbestsanering og miljø, kloak, slamsugning, kloakseparering og tv-inspektion.