Guld og Hjerte til gammelt kornlager: “Ville aldrig kunne bygge sådan en bygning i dag”

På havnen i Odense har Ejendomsselskabet Olav de Linde transformeret de gamle industribygninger til kontorlejemål, og projektet har nu opnået DGNB-certificering med Guld og Hjerte.
Renoveringen har ageret pilotcase på en ny manual, som er udarbejdet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Renoveringen har ageret pilotcase på en ny manual, som er udarbejdet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

To år efter at Ejendomsselskabet Olav de Linde skød renoveringen og transformeringen af det gamle kornlager på Havnegade 16 på Odense Havn i gang, opnår det nu en DGNB Guld-certificering og Hjerte, som går til bygninger, der gør en ekstra indsats for brugernes velvære:

– Omfanget af den her renovering ville i sig selv ikke tage pusten fra os ift. de ejendomskomplekser, vi ellers har renoveret her i Odense og Aarhus, men det giver en ny dimension og læring til byggeprojektet, at vi har haft DGNB-arbejdet med i ligningen, siger Ejendomsselskabet Olav de Lindes afdelingsdirektør i Odense, Lars Friis Christensen.

Få fortilfælde at læne sig op ad

Kornlageret fra 1926 udgør i alt 3.983 m2 fordelt på to haller, og indtil renoveringen gik i gang i 2022, har bygningen primært været brugt som opbevaringshal.

Arbejdet med at efterleve kriterierne for at komme i betragtning til en DGNB Guld-certificering har sat sit præg på dele af renoveringsprocessen.

Bl.a. har ejendomsselskabet fået udarbejdet en EPD på selskabets genbrugssten, der bl.a. er blevet afrenset med håndkraft og opbevaret på genbrugte paller.

Læs også: Aftale: Ombygning af 320 Østerbro-boliger skal bevare 1920’ernes æstetik

Faktisk er stort set alle procedurer blevet set efter i sømmene, fortæller Morten Jørgensen, der har stået i spidsen for renoveringen:

– Der er selvfølgelig processer, som vi skulle gentænke ifm. DGNB-arbejdet. Særligt når der ikke var mange fortilfælde at læne sig op ad.

Læs også: Se Tschernings nye hovedkontor af genbrug: “Vi har lært en masse”

– Men ellers har vi i det grove træk faktisk renoveret bygningen, som vi ellers ville gøre, nemlig ved at bevare så meget af de originale materialer, håndværk og arkitektoniske udtryk og bringe det op til en nutidig standard, så bygningen kan fungere 50-100 år ud i fremtiden i en ny funktion.

Ville ofte rive bygningen ned

Renoveringen har ageret pilotcase på en ny manual, som er udarbejdet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

– I mange tilfælde ville man i en lignende situation vurdere det nemmere at rive bygningen ned, starte forfra og tegne det, man gerne vil have. Kvaliteten i dette projekt er netop alt det bevarede, siger Line Nørmark Jakobsen, partner og chef for bæredygtighed i byggeriet i rådgivningsvirksomheden Transition.

Hun tilføjer:

– Med få greb er man lykkedes med at fremhæve bygningens arkitektoniske kvaliteter og har skabt en fuldstændig fantastisk bygning at opholde sig i. Samtidig har bygningen et lavt klimaaftryk – næsten det halve af, hvad kravene er i dag, hvis du skal bygge nyt. Man ville aldrig kunne bygge sådan en bygning, som den her i dag, tilføjer hun.

Relateret indhold