Grundig planlægning og god kommunikation bag samarbejdssucces

Skou Gruppen renoverer gangarealerne i bebyggelsen med 1.700 lejemål og 4.000 beboere i Farum Midtpunkt. Grundig planlægning og tidlig varsling før aflukning af boligerne har skabt klarhed og tryghed for beboerne, som har givet positive tilbagemeldinger på byggeprojektet.
Skou Gruppen har gennem det seneste år renoveret Farum Midtpunkt med lysere gangstrøg, god belysning, bedre lydisolering og bedre akustik.. Pressefoto,
Skou Gruppen har gennem det seneste år renoveret Farum Midtpunkt med lysere gangstrøg, god belysning, bedre lydisolering og bedre akustik.. Pressefoto,

– De seneste måneder er gået med at lægge klinker og beton uden for beboernes hoveddør. For at løse opgaven er vi nødsaget til at lukke visse boligområder i perioder, så beboerne af forskellige omgange ikke kan få adgang til deres bolig i dagtimerne. I en periode på fem dage måtte vi for eksempel spærre en stor del af beboerne ude eller inde mellem kl. 8 og 16, siger Claus Willumsen, som er Skou Gruppens projektleder på byggeprojektet sammen med byggeleder Patrick Foged Madsen.

Processen er dog gået over alt forventning for Skou Gruppen, som har fået positive tilbagemeldinger fra områdets mange beboere:

– Vi varslede beboerne om lukningen af boligområdet i god tid og gav dem grundig information om arbejdsprocessen. Lukningen endte dog med kun at vare få timer pr. spærredag, så beboerne i sidste ende var glade og positivt overraskede, fortæller Claus Willumsen og tilføjer, at boligkomplekset ved Farum Midtpunkt rummer knap 4.000 beboere med 30 forskellige nationaliteter med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde.

Der er ros til Skou Gruppen fra boligforenings repræsentant, da arbejdet har været planlagt godt og gennemført efter planen:

Farum Midtpunkt, som Skou Gruppen det seneste år har renoveret med lysere gangstrøg, god belysning, bedre lydisolering og bedre akustik.
Farum Midtpunkt, som Skou Gruppen det seneste år har renoveret med lysere gangstrøg, god belysning, bedre lydisolering og bedre akustik.

– Det har været en forudsætning at styre varslingerne med hård hånd for at få projektet til at lykkes uden problemer. Det må man sige, at Skou Gruppen har gjort. De har varslet i god tid, og procesplanen for beboerne har været meget præcis, så det var helt klart for beboerne, hvad der skulle ske. De har løst det til UG, fortæller bygherrerepræsentant på sagen fra Dominia Rådgivende Ingeniører, Henrik Toft Nielsen, der i samarbejde med DOMUS Arkitekter er ansvarlige for renoveringen af de indre gangstrøg og bevarelsen af de oprindelige arkitektoniske værdier.

Lysere gangstrøg, bedre belysning og akustik

Skou Gruppen er storentreprenør på renoveringen af 18.500 kvadratmeter gangstrøg mellem lejligheder, P-kældre og butikker ved Farum Midtpunkt for at dæmpe støjen i gangarealerne og skabe bedre akustik. Renoveringen indebærer udskiftning af store betonfliser med nye klinker, nye lydisolerede terrændæk, nye loftbeklædning og nye klinker på byggeriets fælles gangarealer. Når betonfliserne er fjernet, er der blevet suget 3.000 tons perlesten, som lå under betonfliserne. Derefter er der pumpet 110.000 poser tørbeton til udførelse af de nye betongulve.

Renoveringen er de gamle mørke, rungende betongange erstattes af lysere, mere indbydende og mindre larmende fællesarealer:

I sidste fase af renoveringen mangler Skou Gruppen at lægge beton og klinker i fire boligblokke, inden Farum Midtpunkt er færdigrenoveret til september.

Relateret indhold