Et- og totrinsfuger
- Fuger opdeles efter tætningsprincip i totrinstætning (totrinsfuge) og ettrinstætning (ettrinsfuge).
- Totrinsfuger er teoretisk set den bedste løsning, der kan anvendes under alle forhold, fordi der ikke er trykforskel over den udvendige fuge.
- Ettrinsfuger med indvendig tætning kan i mange tilfælde anvendes, hvis fugeudformningen er korrekt, facadens tætningsprincip tillader det, og arbejdsudførelsen er i orden.
- Anvendes ettrinsfuger på udsatte steder, fx i høje bygninger, i stedet for totrinsfuger med trykudligningskammer og vandafledning, kan det medføre vandindtrængning igennem utætte fugemassefuger.
- Utætte fuger kan ud over vandindtrængning medføre gennemstrømning af luft, og de kan derved være årsag til fx øget varmetab, opfugtning, skimmelsvampevækst og trækgener.
- Kilde: Byg-Erfa – erfaringsbladet ‘Utætte fuger omkring vinduer og døre’ (ID-nr. (41) 22 08 15).
- Byg-Erfa’s erfaringsblade er en del af “alment teknisk fælleseje”. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfa’s Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.
Der bruges forskellige typer fuger, når vinduer og døre skal tætnes udvendigt, og i nybyggeri anvendes der fortrinsvis elastiske fuger. Disse er vand- og lufttætte, når de er udført korrekt.
Men nogle elastiske fuger bliver dog utætte allerede få år efter, at byggeriet er færdigt, f.eks. på grund af forkert dimensionering, forkert udførelse eller manglende bygbarhed.
Manglende bygbarhed kan f.eks. være en fuge, som er for smal, fordi der ikke er taget højde for tolerancer under projekteringen, eller placering af opklodsning, som umuliggør korrekt bagstopning. Men fuger omkring vinduer og døre er – ligesom selve vinduerne og dørene – en vigtig del af klimaskærmen, hvorfor dette skal være korrekt udført, siger Erik Brandt, Civilingeniør på Build – Aalborg Universitet og en af forfatterne bag erfaringsbladet ‘Utætte fuger omkring vinduer og døre’ (ID-nr. (41) 22 08 15), som netop er udgivet af Fonden Byg-Erfa.
– Ved projektering af fugerne bør man følge de samme principper, som er gældende for klimaskærmen generelt. For vinduer og døre ført til gulv er specielt bundfugen kritisk, fordi den er vanskeligt tilgængelig både under udførelsen og i den efterfølgende drift. Og selvom der i erfaringsbladet kun nævnes vinduesfuger, gælder erfaringsbladets anvisninger ligeledes fuger omkring døre og elementer, siger Erik Brandt.
Manglende bygbarhed
– Bygningsreglementet sætter en øvre grænse for størrelsen af kuldebroer omkring vinduer. Derfor er det ved nybyggeri normalt nødvendigt med en kuldebrosafbrydelse i form af 50 mm isolering i vinduesfalsene. Det gør det svært at udføre fugen korrekt, fordi opklodsninger/fastholdelser ikke giver plads til fugning på bagstop, især når karmens dybde er lille, forklarer Erik Brandt og kalder det et eksempel på manglende bygbarhed.
– I erfaringsbladet gennemgår vi derfor de hyppigst forekommende årsager til utætte fuger, som blandt andet er forkert projektering, f.eks. for lille dybde af fuge, valg af ettrinsfuger på udsatte steder, anvendelse af uegnet fugeløsning, f.eks. fugemasse med for stor stivhed og mange andre faktorer, siger han.
Det er en forudsætning for fugens funktion og levetid, at fugekonstruktionen, dvs. fugens geometri, fugemateriale, hæfteflader, bagstop mv. er tænkt ind i projekteringen, så vindue, vindueshul og fugeløsning passer sammen.
– Det anbefales derfor, at totrinsfuger projekteres af en rådgiver. Projekteringen skal sikre, både at fugen passer til det aktuelle vindue og vindueshul, og at det er muligt at udføre fugen korrekt, siger Erik Brandt.
For- og bagmur arbejder forskelligt
Utætte fuger optræder bl.a. i byggeri, hvor for- og bagmur arbejder forskelligt i forhold til hinanden. Vinduer og døre er typisk monteret i bagmuren, og den udvendige del af fugen skal derfor optage de bevægelser, som formuren har i forhold til bagmuren.
– For at hindre for store bevægelser opdeles bygninger ofte i mindre sektioner ved hjælp af dilatationsfuger – og på den måde er mange forhold af særlig betydning ved projekteringen af fugerne omkring vinduer, og vi gennemgår dem alle i erfaringsbladet. Skal jeg nævne nogle få, er det f.eks. fugens elasticitet og dimensionsændringer i tilstødende bygningsdele, f.eks. forårsaget af fugt- og temperatursvingninger, at fugefladerne udgør et plant og fast underlag for fugens kontaktflade, siger Erik Brandt.
Også at fugen har en tilstrækkelig stor kontaktflade og hæfteflade – afhængigt af fugemateriale og udførelsestolerancer for både råhus og vinduesindbygning – er vigtigt. Ydermere er det vigtigt at fugen projekteres med bagstop, der er egnet til brug med den valgte fugemasse, og som ikke er vandsugende.
Læs mere i erfaringsbladet ‘Utætte fuger omkring vinduer og døre’ (ID-nr. (41) 22 08 15).
Læs også mere i erfaringsbladet ‘Fugesvigt og udskiftning af fuger omkring vinduer og døre’ (ID-nr. (41) 22 08 16).
