Forskere har kortlagt 2.000 særlige kulturmiljøer – håber flere kan bevares

Der er skjulte kulturelle perler i alle byer, og nu har fem forskere fra Arkitektskolen Aarhus fundet frem til 2.000 af dem. 35 af de væsentligste kulturmiljøer er samlet i ny bog.
Også dele af særegne bymidter kan være et kulturmiljø. Her Vestergadekvarteret i Aarhus, der er et af byens ældste bykvarterer. Foto: Rasmus Hjortshøj
Også dele af særegne bymidter kan være et kulturmiljø. Her Vestergadekvarteret i Aarhus, der er et af byens ældste bykvarterer. Foto: Rasmus Hjortshøj

Forskere fra Arkitektskolen Aarhus har kortlagt mere end 2.000 af de kulturmiljøer, der findes rundt om i landet. Ifølge forskerne er kulturmilljøer skjulte skatte, som vi slet ikke får det fulde potentiale ud af. Det er hovedpointen i den nye bog ‘Kulturmiljø’, der viser læserne, at et kulturmiljø kan være så forskellige som historiske bymidter, herregårde, industribygninger, boligkvarterer og områder med en særlig natur.

I projektet har man vurderet kulturmiljøer ud fra 7 forskellige parametre i 52 af landets kommuner. 35 af kulturmiljøerne er blevet udvalgt til bogen, fordi de rummer særlige kvaliteter og viser mangfoldigheden i, hvad et kulturmiljø kan være.

– Med klimakrisen er der kommet et større fokus på at bevare og omdanne bygninger og kulturmiljøer i stedet for at rive dem ned. Vi håber, at bogen kan bidrage til en lokal debat om, hvordan man bedst bevarer og udvikler de kulturmiljøer, man har i lokalområdet, siger Simon Ostenfeld Pedersen, som er lektor ved Arkitektskolen Aarhus og én af forfatterne bag bogen.

Læs også: Pengene er på plads: Kulturdrøm bliver til virkelighed i Nyborg

Udover de 35 særligt interessante kulturmiljøer indeholder bogen også et afsnit, hvor der bliver peget på de forskellige muligheder, der er for at udvikle arbejdet med kulturmiljøerne, så flere kommuner kan blive inspireret til at tage fat på arbejdet.

Skjoldhøjkollegiet i Aarhus er et af de 35 kulturmiljøer, man kan læse om i bogen 'Kulturmiljø'. Foto: Rasmus Hjortshøj
Skjoldhøjkollegiet i Aarhus er et af de 35 kulturmiljøer, man kan læse om i bogen ‘Kulturmiljø’. Foto: Rasmus Hjortshøj

De 7 parametre kulturmiljøerne er blevet vurderet efter er:

– Kulturhistorisk værdi

– Arkitektonisk værdi

– Integritetsværdi (sammenhængen i miljøet)

– Bosætning

– Turisme

– Kultur

– Erhverv

Kulturmiljøer danner ramme om hverdagslivet

Bogen, der bygger på et af de største forskningsprojekter, som Arkitektskolen Aarhus nogensinde har gennemført, er støttet af Dreyers Fond, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden samt Realdania, der i forvejen har et tæt samarbejde med mange af landets kommuner om byudvikling.

Hvis kommunerne bliver bedre til at se potentialerne i at bringe kulturmiljøerne i spil, kan det skabe øget livskvalitet lokalt, vurderer Realdania, der blandt andre har støtte arbejdet med bogen, hvor dette kulturmiljø, Det Lollandske Dige, også indgår. Foto: Rasmus Hjortshøj
Hvis kommunerne bliver bedre til at se potentialerne i at bringe kulturmiljøerne i spil, kan det skabe øget livskvalitet lokalt, vurderer Realdania, der blandt andre har støtte arbejdet med bogen, hvor dette kulturmiljø, Det Lollandske Dige, også indgår. Foto: Rasmus Hjortshøj

I Realdania oplever man en øget interesse for at bevare og udvikle kulturmiljøerne, men også, at der er behov for en bredere forståelse af, hvordan kulturmiljøer kan blive en værdifuld del af hverdagen.

Læs også: Vækker endnu en klassiske stationsbygning til live

– Kulturmiljøer kan lære os noget om fortiden, men de er også en ramme om hverdagslivet i dag. De 35 udvalgte kulturmiljøer i bogen illustrerer fint, hvordan det er steder, hvor mange holder af at bo, arbejde og besøge, siger Thomas Waras Brogren, som er projektchef i Realdania.

Forfatterne bag bogen er: Simon Ostenfeld Pedersen, Mogens A. Morgen, Mathilde Kirkegaard, Sidse Martens Gudmand-Høyer og Nina Ventzel Riis.

Relateret indhold