Flere sikrer sig mod radon

Ardex oplever stigende interesse for at afhjælpe problemer med den kræftfremkaldende luftart radon.
I dag skal skal alle huse radonsikres i byggefasen, men 350.000 ældre huse vurderes at have for høje niveauer af radon. Foto: Colourbox.
I dag skal skal alle huse radonsikres i byggefasen, men 350.000 ældre huse vurderes at have for høje niveauer af radon. Foto: Colourbox.

Hos Ardex, der leverer gulvprodukter, har man det seneste års tid oplevet et stigende antal henvendelser om radon fra bekymrede boligejere. Ardex har udviklet en række membraner, der efter installation minimerer mængden af indtrængende radon i for eksempel parcelhuse, hvor kælderrummene bruges som børneværelser eller hjemmearbejdspladser. Desuden efteruddanner virksomheden håndværkere til at arbejde professionelt med radonsikring.

– Mange kontakter os for at høre, hvordan de får bugt med den farlige stråling, og vi har oplevet flere henvendelser om radonsikringsprojekter det seneste år. Især boligejerne bliver i stigende grad opmærksomme på problemstillingen og ønsker ikke kun at få lavet målingerne, men vil også gøre noget ved problemet, siger teknisk chef hos Ardex, Carsten Rasmussen, i en pressemeddelelse og fortsætter:

Jeg tror derfor ikke, at vi skal mere end to til tre år frem i tiden, før radonmålinger for eksempel er blevet obligatoriske i forbindelse med udarbejdelsen af tilstandsrapporter.

Carsten Rasmussen Teknisk chef, Ardex

– Jeg tror derfor ikke, at vi skal mere end to til tre år frem i tiden, før radonmålinger for eksempel er blevet obligatoriske i forbindelse med udarbejdelsen af tilstandsrapporter. Og hvis der i den forbindelse konstateres for høje koncentrationer, så gælder det selvfølgelig om at få gjort noget ved det, understreger han.

300 dødsfald

Det har længe været kendt blandt fagfolk, at radonstråling årligt forårsager 300 dødsfald i Danmark på grund af lungekæft. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man som boligejer får målt radonniveauet i huset, og nu er farerne ved radon også begyndt at gå op for boligejerne, som i stigende grad ønsker at radonsikre deres hjem.

Realdania, der blandt andet står bag Bolius, vurderer, at 350.000 danske boliger har radonniveauer over myndighedernes anbefalede grænseværdier, hvilket svarer til, at hver femte boligejer har høje forekomster af radon i indeluften.

Forskning viser, at radonstråling skader lungevævet, når koncentrationen bliver for høj. Det kan i værste fald udvikle sig til kræft, og Sundhedsstyrelsen vurderer, at der årligt dør 300 danskere som følge af lungekræft, der er forårsaget af radon.

Mængden af radon i jorden afhænger af jordbundsforholdene og varierer derfor fra område til område. Radonrisikoen er størst på bl.a. Sjælland, Fyn samt i det østlige Jylland, mens den er meget lav på den jyske vestkyst.

Ventilation, tætning og etablering af radonsug er blandt de mest anvendte løsninger til udbedring af radonproblemer.

Læs mere om radon her.

Relateret indhold