Skal danske boligejere for alvor i gang med at gennemføre energirenoveringer, kræver det økonomiske incitamenter.
Det påviste Dansk Byggeri med ‘Byggeriets Energianalyse 2015’, hvor man blandt andet pegede på, at mange bygningskomponenter bliver nedslidte de næste 30-50 år. Derfor vil størstedelen af den eksisterende bygningsmasse skulle renoveres eller rives ned frem til 2050.
Så bliver det spændende at se, hvordan den kommende grønne BoligJobordning blive skruet sammen. Men det er da fornuftigt at give ordningen den drejning.
Direktør Michael H. Nielsen Dansk Byggeri
Parcelhuse udgør imidlertid 71 procent af de dårligst energimærkede boliger, og 2/3 af boligejerne peger på, at et af de vigtigste forhold, der motiverer til at igangsætte energirenovering, er økonomi.
47 procent peger på “bedre komfort og indeklima” og 32 procent mener, at det “fremtidssikrer boligen”.
Hvis der blev etableret en tilskudsordning, hvor boligejeren får et tilskud på op til 50.000 kroner mod selv at betale et tilsvarende beløb – det minder om den svenske ordning – svarer 30 procent, at de har konkrete projekter, som ville blive gennemført, hvis et sådant tilskud blev etableret.
Fjern målsætning
Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri peger over for Dagens Byggeri på, at mange er optaget af at gøre noget for miljøet, men samtidig at det er lidt fjernt:
– Vi forventer, at det er samfundets opgave. Argumentet med at nedsætte energiforbruget – og dermed CO2-udledningen – som motivationsfaktor for energirenoveringer, holder nok ikke. Det er pengepungen og bedre komfort i boligen, der er de vigtigste incitamenter til at få boligejere til at igangsætte energirenoveringer. Derfor er vi glade for, at BoligJobordningen bliver genindført. Den giver jo netop et økonomisk incitament til energiforbedringer. Man får mulighed for et fradrag på 15.000 kroner pr. voksen i husstanden til energiforbedringer. Så bliver det spændende at se, hvordan den kommende grønne BoligJobordning blive skruet sammen. Men det er da fornuftigt at give ordningen den drejning, siger Michael H. Nielsen.
Brug for bedre finansiering
Han efterlyser ikke mindst en bedre finansiering af energirenoveringer:
– Det har vi talt med kreditforeningerne om, så lånebekendtgørelsen kan ændres. Det bør være muligt at optage lån i boligen ud fra mulighederne for at foretage energibesparelser i bygningen. De forhandlinger fortsætter. Vi har med vores energianalyse jo også påvist en sammenhæng mellem energistandarden i boligen, handelsprisen og hvor lang tid det tager at sælge en bolig. Der er altså også i den sammenhæng argumenter for at gå gang med en energirenovering, siger Michael H. Nielsen, der håber på en bred politisk aftale om at fremme energirenovering.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';