Radon i danske lejeboliger
- I undersøgelsen er der lavet radonmålinger i 296 boliger. Boligerne er lejeboliger tilknyttet Grundejernes Investeringsfond eller almennyttige boliger tilknyttet Landsbyggefonden. Boligerne ligger i 28 etageejendomme og 11 række- og kædehuse, og ligger i egne af landet, hvor tidligere undersøgelser har vist størst sandsynlighed for høje radonniveauer i indeluften. Hovedresultatet er en kortlægning af indholdet af radon i indeluften i lejeboliger, som viser, hvordan radon er fordelt i enkelte rum og boliger som helhed.
Af Kristian Troelsen
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har undersøgt radonniveauet i en række danske lejeboliger, bestående af etageejendomme og kæde- og rækkehuse. I undersøgelsen er der blandt andet blevet set på, om bygningsdele eller bygningskomponenter, som for eksempel affaldsskakte, trapper eller installationsskakte, kan være med til at føre radon fra kælder eller stueetage rundt i bygningen eller mellem forskellige boliger i en etageejendom.
Vi har ikke fundet en sammenhæng mellem bestemte bygningsdele og radon.
Torben Valdbjørn Rasmussen Seniorforsker, SBi
– Vi har undersøgt, om der er forhold ved den måde, vi bygger huse på i Danmark, som vi skal være særligt opmærksomme på, når en bygning skal sikres mod radon. Men vi har ikke fundet en sammenhæng mellem bestemte bygningsdele og radon. Radon kommer ind i kælderen eller stueetagen gennem revner og sprækker i kældergulv, kældervægge og terrændæk, og bevæger sig med luftstrømme i bygningen. Dog tilsyneladende ikke i et omfang, der fører til forhøjede niveauer i lejligheder, som ligger over en kælder eller på første sal i en etageejendom med terrændæk, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi, der har været med til at lave undersøgelsen.
Primært rækkehuse
I under seks procent af lejeboligerne var niveauet af radon højere end 100 becquerel per kubikmeter (Bq/m3) indeluft, hvilket er bygningsreglementets værdi for, hvornår man bør iværksætte forbedringer. Resultatet viser, at det primært er i kæde- og rækkehuse, at der er risiko for forhøjet radonniveau i lejeboliger.
I projektet er der også blevet lavet en forsøgsopstilling, hvor man tester, hvilke materialer der er egnede til radonsikring af en bygning. Radonsikring af eksisterende bygninger adskiller sig fra radonsikring af nye bygninger, blandt andet fordi tiltagene til radonsikring skal tilpasses den eksisterende byggeskik, materialer og konstruktioner.
– Som noget nyt i Danmark bliver det nu muligt at se en prøvningsrapport, som viser, om et materiale egner sig til radonsikring af en bygning. Den viden kan hjælpe producenter, fagfolk og boligejere med at vælge egnede og gode tiltag mod radonindtrængning i bygninger, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Kældre og stueetager
De højeste radonniveauer er fundet i kældre og i stueetager. Målingerne bekræfter tidligere undersøgelser, der viser, at der er større risiko for et for højt indhold af radon i luften i stueetagen i en bygning med terrændæk og i kælderrum med vægge og gulvkonstruktioner direkte mod jorden. Undersøgelsen viser, at der er meget lille sandsynlighed for et forhøjet radonniveau over 100 Bq/m3 i boliger, der ligger over en kælder, eller som ligger på første sal eller højere i en etageejendom med terrændæk. Radonniveauer over 100 Bq/m3 er hovedsageligt målt i kæde- og rækkehuse opført efter 1960.
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som dannes af radium, der findes i jorden, og hvert år dør ca. 300 danskere af en radonrelateret lungekræft. Radon kan trænge ind i en bygning gennem luftutætheder i terrændækket, kældergulvet og kældervæggene, fx pga. byggesjusk, sætningsskader eller rørgennemføringer.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';