Med et energiforbrug, der svarer til to-fire års opvarmning af det efterfølgende byggeri, er udtørring og opvarmning en stor streg i CO2-regningen på de danske byggepladser. Det store forbrug kan dog være fortid i 2021, hvis regeringen lytter til det ene af i alt 63 forslag til mere klimavenligt byggeri, som klimapartnerskabet i bygge- og anlægssektoren står bag.
Helt konkret foreslår klimapartnerskabet, der består af mere end 100 virksomhedsledere fra branchen, en række tiltag, der skal gøre udtørring og opvarmning af byggeriet CO2-frit. Blandt grebene, der skal føre til en årlig reduktion på 75.000 ton, er et forslag om, at det skal være et krav, at permanente eller isolerede vinduer og døre sættes i inden udtørringen, hvor vand fra blandt andet beton og fugemasse skal fordampe.
I dag benytter mange entreprenører interimsaflukninger, der fungerer som en form for midlertidige vinduer. Det er en løsning, der isolerer markant dårligere end et rigtigt vindue og dermed betyder, at meget varme siver ud. Den problemstilling er mange i byggebranchen allerede opmærksom på.
– Jeg ved, at man i branchen i lang tid har talt om, at det lidt er noget frås at bruge midlertidige vinduer, der skal skiftes ud igen. For udenforstående kan det måske også være lidt svært at forstå, at man i dag “skruer op for varmen” og laver udtørring, når der er midlertidige vinduer i, der ikke holder særligt godt på varmen, siger branchedirektør hos DI Byg Elly Kjems Hove.
Reducerer CO2-gevinst
Ifølge Elly Kjems Hove er der flere årsager til, at der udføres udtørring inden de permanente vinduer er sat i.
– Det er i en vis grad et spørgsmål om planlægning. Vinduerne bestilles ofte sidst i byggeprocessen. Desuden er der en tidsplan, der skal overholdes. Det kan betyde, at man laver udtørring på tidspunkter, hvor forholdene ikke er optimale. Det kan også være en praktisk fordel at kunne føre byggematerialer som for eksempel gulvbrædder ind gennem hullet, hvor vinduerne skal være. Sidst, men ikke mindst, vil entreprenørerne meget gerne undgå at beskadige de permanente vinduer, siger Elly Kjems Hove.
Skader på de permanente vinduer vil betyde, at den samlede klimamæssige gevinst ved tidligere indsættelse af vinduer reduceres. Produktion af nye vinduer sætter nemlig et mærkbart aftryk i CO2-regnskabet. Det viser rapporten “Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning” fra Aalborg Universitet. Ifølge rapporten er den samlede klimapåvirkning for en kvadratmeter konventionel termovindue 43,97 kilo CO.
Beskyt eller betal
Genbestilling af vinduer, der bliver beskadigede på byggepladsen, er også en udbredt økonomisk problemstilling. Det mener Kasper Bay, der er entrepriseleder hos Hans Jørgensen & Søn.
– Jeg vil anslå, at vinduer bliver beskadigede i fire ud af fem byggerier. Det kan let koste 7.000-8.000 kroner at bestille et nyt vindue, så det vil vi naturligvis gerne undgå, siger Kasper Bay.
Han er i øjeblikket i gang med byggeriet af 84 boliger i Kongens Karré i Odense, hvor vinduerne skal sættes i inden bygningens yderste skal mures. I den forbindelse har han valgt at bruge beskyttelsesmoduler fra den aarhusianske virksomhed Wincover. En løsning, der gør det muligt at efterleve potentielle fremtidige krav om tidlig indsætning og samtidig giver entreprenørerne en vished om, at vinduerne ikke beskadiges under byggeriet.
Klimapartnerskabets i alt 63 forslag til bygge- og anlægssektoren kan sammenlagt føre til en reduktion på 5.800.000 ton CO2 om året.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';