Træbyggeri i højden: Brandklasserne er slet ikke så farlige

Det er særligt frygten for at ende i brandklasse 3 eller 4, som får flere til at vælge træet fra. Men det er der ingen grund til, lyder det fra brandrådgiver.
- Træbyggeri er forholdsvis ligetil, når du ikke går i højden. Bygger du over fire etager, bliver det mere kompliceret, siger Thomas Friis Waltersdorff.
- Træbyggeri er forholdsvis ligetil, når du ikke går i højden. Bygger du over fire etager, bliver det mere kompliceret, siger Thomas Friis Waltersdorff.

Træbyggeri har længe været stort i Sverige, mens Danmark i årtier har satset mere på mursten og beton. Men det kan være ved at ændre sig, og et af argumenterne er træets evne til at optage CO2, som gør det til et vigtigt materiale i kampen om at få CO2-udledningerne ned.

Læs også: Tscherning skal levere mursten direkte til ‘produktionen af nye’

Men hvis betonen skiftes ud med træ, er der flere brandkrav, der skal opfyldes, når der bygges i højden. Det fortæller Thomas Friis Waltersdorff, der er certificeret brandrådgiver i brandklasse 3 og 4 samt Fag- og Kompetencechef i 360 Brandrådgivning:

– Træbyggeri er forholdsvis ligetil, når du ikke går i højden. Bygger du over fire etager, bliver det mere kompliceret. Når gulvet på den øverste etage ligger højere end 12 meter fra terræn, kræver bygningsreglementet, at de bærende konstruktioner skal være ubrændbare. Samtidig skal bygningens bærende konstruktioner kunne modstå brand i 120 min., hvor det kun er 60 min. i bygninger under 12 meter, fortæller han.

Der skal ekstra sikkerhed til

Thomas Friis Waltersdorff forklarer videre, at kravet om ubrændbare konstruktioner over 12 meter betyder, at trækonstruktioner i de bærende konstruktioner giver en fravigelse. Der skal derfor ekstra sikkerhed til. Det kan bl.a. ske ved inddækning af trækonstruktionerne med gips samt brandbeskyttelse af øvrige synlige træoverflader. Men det giver nye udfordringer:

– Maling, kemikalier og gips reducerer klimagevinsterne og indeklimafordelene ved at bygge med træ. Samtidig risikerer de arkitektoniske visioner at gå tabt. En løsning kan være at dække noget af træet ind og så have det synligt på udvalgte steder i bygningen. Man kan også sprinkle og tilføre ekstra sikkerhed til bygningen, så du kan undgå en del af kravene ift. inddækning og brandsektioner, siger Thomas Friis Waltersdorff.

Bedre at gå en brandklasse op

I træbyggeri tales der meget om de præ-accepterede løsninger i bygningsreglementet, som kan holde projektet i brandklasse 2. Det er dog ikke altid den bedste løsning, mener Thomas Friis Waltersdorff:

– Mange er bange for, at projektet bliver dyrere og mere besværligt, hvis det ender i brandklasse 3 eller 4. Men nogle gange er den bedste løsning at gå en brandklasse op, så man får det ønskede projekt.

Relateret indhold