Sandwich-elementer løfter Bella-byggeri til nye højder

I København bliver der bygget stadig mere og højere - og skal det gå tjept, er præfabrikation et must, lyder det fra leverandøren Contiga.
Højhuset Bella 22 skyder op ved hjælp af sandwichelementer støbt i matrice. Pressefoto.
Højhuset Bella 22 skyder op ved hjælp af sandwichelementer støbt i matrice. Pressefoto.

I Bellakvarteret nær Bellacentret på Amager, er byggeriet af højhuset Bella 23 i fuld gang. Her finder man et godt eksempel på, hvordan præfabrikerede betonelementer er garant for en effektiv byggeproces.

For hverken corona-bølgen eller vinterens regn og slud har sat en stopper for arbejdstempoet – hvilket i høj grad skyldes tårnets opbygning af præfabrikerede sandwichelementer, støbt i matrice, fortæller Wolfgang Fitzau, der er projektleder hos Contiga, som har leveret elementerne.

– Med et byggeri som dette, er der en udfordring i, at få strukturen i matricen tilpasset elementsamlingerne og vinduesudskæringerne, hvilket arkitekten ikke have medregnet i sine tegninger. Derfor satte vores ingeniører sig sammen med nogle af vores eksterne samarbejdspartnere, der lavede en 3D-model af huset, hvor vi digitalt kunne tilpasse matricerne så det enorme puslespil gik op i en højere enhed. Det betyder, at når elementerne monteres, passer alle brikkerne sammen og arkitekten og bygherren får det udtryk som de har ønsket sig, fortæller han.

Contiga sætter sit præg

Under samarbejdet mellem Contiga og entreprenøren på Bella 23 er man lykkes med at viderebrange erfaringer og viden for byggeriet af Bella 22, hvor man også benyttede præfabrikerede sandwichelementer, støbt i matrice.

Dette var dog en specialfremstillet matrice og her blev vinduerne monteret direkte i sandwichelementerne på Contigas egen fabrik:

– Sandwichelementerne på både Bella 22 og 23 er produceret på vores fabrik i Tinglev. På Bella 22 monterede vi, efter aftale med kunden, vinduerne i sandwichelementerne. På den måde fik vi en hurtigere lukning af huset, og byggetiden blev skåret ned. Her støbte vi også altanbeslag ind i sandwichelementerne, så når byggeriet stod færdigt, skulle altanerne faktisk bare hægtes på, siger Wolfgang Fitzau.

Relateret indhold