NCC inviterer på “sight seeing” hos bentonit-producent

Som en del af NCC's kampagne for vinderkultur, besøger vi i dag øen Tåsinge i det fynske, hvor landets eneste bentonit-producent holder til.
Ler er langt fra bare ler. Det vil man kunne se et eksempel på her - under et besøg på en bentonit-fabrik. Pressefoto.
Ler er langt fra bare ler. Det vil man kunne se et eksempel på her - under et besøg på en bentonit-fabrik. Pressefoto.

Som de fleste milliard-forretninger er også NCC en vidt forgrenet virksomhed. Så meget, at ledelsen synes, det var en idé med en kampagne, der kunne uddybe for såvel kunder som medarbejdere, hvor mange ben, den svenske byggekæmpe står på i Danmark.

I den forbindelse har dronepiloten været forbi landets eneste bentonit-producent – Dantonit på Tåsinge, som faktisk er et datterselskab under NCC.

Bentonit er en særlig lerart, som absorberer vand og derved bliver meget tæt. Derfor er materialet utrolig velegnet at bruge til eksempelvis tætning af brønde og boringer ved større anlægsprojekter og som membraner til at sikre områder mod forurening.

Med udgangspunkt i NCC’s egen forekomst af bentonit på Tåsinge har Dantonit siden 2003 produceret og leveret et bredt udvalg af bæredygtige bentonit-produkter fra en fabrik i Odense.

Relateret indhold