Om radon
- – Radon er en radioaktiv luftart, som hverken kan lugtes, ses eller smages. Efter rygning er radon nummer to på listen over årsager til lungekræft. Risiko for udvikling af lungekræft er større for rygere og tidligere rygere end for ikke rygere.
- – Radon trænger ind i boligens indeklima fra jorden og derfor vil de højeste koncentrationer af radon kunne findes i kældre- og stueetager, særligt hvis der er utætheder eller fejl i fundamentet.
- – Det er lokale jordbundsforhold samt boligens konstruktion, som afgør koncentrationen af radon i boligen. Radonforekomsten er et område, som bliver taget meget seriøst og myndighederne har angivet specifikke regler i bygningsreglementet, som skal beskytte mod radon i boligen.
- Kilde: Teknologisk Institut.
Nogle gange kan man få de bedste ideer uden selv at vide det. Det skete for kloakmesteren Skipper Møllebæk, da han en dag i 2015 var i gang med at renovere et terrændæk i en kælder, hvor der samtidig skulle etableres et drænsystem.
Pludselig kom ideen: Kunne man ikke reducere trykket i drænet under terrændækket, sådan som man gør i et såkaldt radonsug, for derved også at afhjælpe radonbelastningen i husets indeklima?
– Jeg vidste med det samme, at det var en god ide, fortæller Skipper Møllebæk til Dagens Byggeri.
For en sikkerheds skyld tjekkede han SBi-anvisningen med forventning om her at kunne læse om den rette installation. Men der stod ingenting, og han henvendte sig derfor til forfatteren, der blot kunne bekræfte den manglende information om emnet og derfor henviste til Teknologisk Institut. Her kom opfinderen i kontakt med to specialister, som havde forstand på afløbssystemer og håndtering af radon i bygninger. Den ene af specialisterne var Britt Haker Høegh, som til daglig arbejder med radonsikring:
– I samtalen blev det hurtigt klart, at der var behov for forskellige trin, hvis der for alvor skulle komme et produkt ud af ideen. For det første bliver man nødt til at afklare, hvilke krav, der skal stilles til den funktion, man har i tankerne. Først derefter kan man målrettet gå ind og udvikle noget, der opfylder kravene. Og endelig er der behov for at finde på en passende testmetode, forklarer Britt Haker Høegh.
En længere proces går i gang
Mødet med Teknologisk Institut resulterede i en ansøgning og efterfølgende bevilling fra InnoBooster, der er finansieret af Innovationsfonden, og som støtter iværksættere. Som en del af projektet skulle en række trin gennemføres, fx opstilling af funktionskravene, definition af testmetoden, udvikling af teknologien til at kunne sætte undertryk på et netdræn – dvs. den del af drænet, der ligger under bygningens nederste gulv, samt en afprøvning/demonstration af teknologien i et 1:1-forsøg i et parcelhus.
– Alle nødvendige kompetencer var samlet, både de teoretiske og de praktiske og pludselig blev det klart, hvordan man kunne reducere trykket i – altså suge luft ud af – drænledningerne under bygningen, samtidig med at vandet stadig kunne løbe fra. Først troede vi, at der var behov for en lufttæt brønd, hvilket jeg som praktiker ikke helt troede på ville kunne lade sig gøre. Men så pegede Stig Clausen, som arbejder i Rørcentret på Teknologisk Institut, på en speciel placering af vandlåsen, som gjorde det muligt at holde systemet lufttæt uden, at også brønden skulle være tæt, forklarer Skipper Møllebæk.
Alternativ testmetode måler trykreduktionen
Næste udfordring var definitionen af en metode til at teste funktionen af produktet. En vanskelig opgave, som skyldes, at radon er en gas, der dannes i jorden og trænger op til overfladen. Hvor der står en bygning på jorden, er der risiko for at radongassen bliver suget ind i bygningen, da lufttrykket i indeklimaet i perioder er lavere end i jorden – især i opvarmningsperioden.
– For at teste om et nyt produkt kan reducere radonindholdet i indeklimaet, vil man umiddelbart skulle måle radonkoncentrationen i bygningen. Men radonmålinger er tidskrævende (mindst 2 måneder) og skal foretages i opvarmningsperioden, ligesom der skal være radon i undergrunden, før man kan måle noget. Alle disse forhold er tidskrævende og besværliggør en eventuel test, forklarer Britt Haker Høegh.
Derfor blev der formuleret en alternativ testmetode, hvor det ikke er radonkoncentrationen, der måles på, men den trykreduktion, der bliver etableret under terrændækket. Ved hjælp af denne testmetode kunne funktionen testes løbende, uafhængigt af årstid, og målingerne kunne foretages inden for en dag.
– Ifølge Sundhedsstyrelsen har ca. 350.000 villaer i Danmark et radonniveau på over 100 Bq/m3. Testene, vi fik udført, viste, at Radonudskilleren reducerer radonniveauet fra ca. 400 Bq/m3 til ca. Bq/30 m3, siger Skipper Møllebæk og tilføjer:
– Desuden havde vi nu dokumentation for, at udskilleren kan erstatte en sandfangsbrønd, da den både kan trække vand og radon ud. Så ved fugt- og radonproblemer har den i særdeleshed sin berettigelse.
To virksomheder, der er fuldstændig adskilt
Til Dagens Byggeri fortæller opfinderen, der også har en kloakvirksomhed, at hele processen har været meget lærerig, men at der ikke har ligget mere arbejde i projektet, end han forinden havde forventet:
– Selvfølgelig har det været hårdt at få to fuldtidsjobs til at gå op i en højere enhed. Men man skal ikke pive, for så skal man lade være med at kaste sig ud i sådan et projekt. Samtidig har jeg nydt godt af at have dygtige og selvstændige ansatte i min kloakvirksomhed.
Men selvom, at Skipper Møllebæk har egen kloakvirksomhed, og at det derfor kunne være nærliggende at sælge en ‘pakkeløsning’ – radonudskiller og installation – så er det for ham meget vigtigt at holde tingene adskilt. Derfor henviser han kommende købere til deres lokale kloakmestre:
– Mine firmaer er adskilt, og man skal trygt kunne ringe til mig uden tanke på, at jeg bare vil skumme fløden. Det er meget vigtigt for mig ikke at blande tingene sammen. På det punkt er jeg meget firkantet. Desuden håber jeg da også, at vi sælger så mange, at jeg slet ikke har tid til at sætte dem op, siger han og griner, inden han fortæller, at tanker på nye ideer til smarte løsninger allerede florerer.
– Men i første omgang skal vi have Radonudskilleren ud over rampen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';