Når der høstes tagrør til stråtage, kommer der væsentligt flere insekter i de naturområder, hvor planten bag stråtaget vokser, viser et tre-årigt PhD-studium fra Aalborg Universitet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Straatagets Kontor,der er tækkebranchens fælles kontor.
Det er første gang i Danmark, høstens konsekvenser er grundigt undersøgt – måske endda det mest grundige studium i Europa, oplyses det. Det konkluderes, at der dermed er belæg for, at det mest klimavenlige tag kan vinde større udbredelse, uden at det går ud over naturen og biodiversiteten.
Undersøgelsen er gennemført ved at indfange i alt mere end 120.000 insekter i naturområdet Vejlerne ved Limfjorden, som ejes af Aage V. Jensens Naturfond.
Flere insekter ved høsttid
Biologen bag PhD-studiet, Line Holm Andersen, har brugt insekterne som målbart udtryk for, hvad rørhøsten gør ved biodiversiteten.
– Mine resultater viser, at mængden af insekter stiger, efter at man har høstet, og gradvist falder med tiden efter sidste høst, siger Line Holm Andersen og fortsætter:
– Men det er forskellige insekter, der lever i områder, der høstes årligt, hvert tredje år og slet ikke høstes. Det er forskellige grupper, der trives bedst i hver sin type rørskov. Det taler for, at man skal sørge for at have en mosaik af rørskove i forskellige aldre.
Opdelt høst kan hitte
Driftslederen i Vejlerne, Niels Dahlin Lisborg, er glad for, at rørhøstens konsekvenser nu er undersøgt grundigt.
– Det helt nye er, at vi tilgodeser en masse insekter. Biomassen af insekter er markant meget større på de høstede arealer, og vi ved, at insekterne er fødegrundlag for mange fuglearter, siger driftslederen i Vejlerne, Niels Dahlin Lisborg og fortsætter:
– Vi kan styrke biodiversiteten ved at høste i mosaikker i forskellige tidsintervaller. Det, vi endnu ikke ved så meget om, det er padderne. Men de har mig bekendt også brug for sol og lys.
De kommende år forventer driftslederen, at der kan høstes årligt på nogle arealer, hvert tredje-femte år på andre, hvis biomassen vel at mærke kan afsættes. Andre arealer kommer til at henligge uberørt. På den måde opnås den største variation for naturen, herunder også fuglelivet.
Det er kun en begrænset del af dette, Skandinaviens største tagrørsområde, der høstes hvert år. Formålet med, at Aage V. Jensens Fonde købte det store naturområde i 1993 var helt klart “at udvikle optimale forhold for især det usædvanligt rige fugleliv”, som fonden skriver på sin hjemmeside.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';