Dit valg: Hvem har bygget Danmarks lækreste byggeri med tyndplader?

Senest d. 8. november skal du have afgivet din stemme, hvis du vil have indflydelse på kåringen af Danmarks mest vellykkede byggeprojekter med tyndplader i stål, zink, aluminium og kobber på facader og tag.
https://acdn.dagensbyggeri.dk/article/_pics/119225_1_xl.jpg
https://acdn.dagensbyggeri.dk/article/_pics/119225_1_xl.jpg

Danmarks 49 mest velkomponerede byggeprojekter med tyndplader på facader og tag strækker sig fra private kolonihavehuse over kommunale forsyningsselskabers varmepumpestationer og regionale sundhedsbyggerier til arkitektonisk anerkendte byggerier. Projekterne fordeler sig over hele landet.

Bag kåringen står Tyndplade Gruppen; et interessefællesskab bestående af landets førende firmaer inden for tyndplader. Priserne uddeles i kategorierne kultur, erhverv og boliger, og vinderne kan de næste tre år prale med at have Danmarks flotteste byggerier med tyndplader i stål, zink, aluminium og kobber, der alle giver mulighed for at opnå helt specielle arkitekturer.

100.000 kr. i præmie

De i alt 49 nominerede byggerier overholder alle betingelserne for at deltage i konkurrencen. De er:

– opført i Danmark

– færdiggjort i perioden fra 1. september 2019 til 1. september 2022.

– beklædt med præfabrikerede tyndplader på den væsentligste bestanddel i den del af bygningsarkitekturen, som er indsendt til konkurrencen.

Dommerkomiteen kårer en vinder i hver af de tre kategorier, hvorefter der kåres et samlet vinderprojekt, der særligt udmærker sig, og derfor tildeles selve Tyndpladeprisen. Vinderprojektet modtager 100.000 kr.

Samtidig uddeles også en publikumspris, som tildeles det projekt, der får flest mulige stemmer ved den offentlige afstemning. Afstemningen til publikumsprisen er i gang og løber til og med d. 8. november. Se alle nominerede og stem her.

Noget at leve op til

Vinder af både den overordnede Tyndpladeprisen og i erhvervskategorien ved sidste uddeling i 2019 var Axel Towers i København, så der er noget at leve op til. Også i år er der flere markante byggerier blandt de i alt 49 nominerede – 10 i kulturkategorien, 12 i erhverv og 27 boliger. Boligkategorien spænder absolut bredest – fra kolonihavehuse over villaer og sommerhuse til etageejendomme.

Flugt. Foto: Rasmus Hjortshøj
Flugt. Foto: Rasmus Hjortshøj

Blandt de nominerede i kulturkategorien er Flugt, det nye flygtningemuseum i Oksbøl, der stod færdigt tidligere i år. Her har BIG valgt at lade to tidligere hospitalsbarakker ombygge og forene i form af en ny kurveformet tilbygning, med både facade og tag beklædt med 2 mm tykke præfabrikerede tyndplader af Cortenstål. Dette tilføjer 500 m2 til museet og samler bygningen både arkitektonisk og historisk.

Vardemuseerne er bygherre, Ingeniør’ne står for ingeniørdelen og HB Trapper er entreprenør på projektet.

Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen

I kategorien erhverv kan man bl.a. finde Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), der er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Mikkelsen Arkitekter for Region Hovedstaden. Ingeniør er Cowi, mens HS Hansen var ansvarlig for facade og lukning (udbudt i storentrepriser).

Steno Diabetes Center Copenhagen på 24.000 m2 er Nordeuropas største hospitalsafdeling til forebyggelse og behandling af diabetes. Her er valgt en facade, som hovedsageligt er udformet i varmt anodiserede tyndplader, der interagerer med dagslyset, så oplevelsen af bygningen skifter over dagen og over året.

Knudrisrækkerne
Knudrisrækkerne

I boligkategorien er det lykkedes det primært træbaserede etagebyggeri Knudrisrækkerne at snige sig med ind. Og det ikke uden grund.

I forbindelse med opførelsen af Knudrisrækkerne genanvendes de største CO2 syndere i det eksisterende byggeri – aluminiumsloftsplader og vinduer. Disse bliver upcyclet og indgår som en del af de nye boligers facadeudtryk i en synlig bæredygtighedsstrategi. Byggeriet i træ vil være med til at hæve DGNB-scoren og sikre bygherre et guldbyggeri uden problemer – hvor særligt kriterierne angående livscyklus, miljø, nedrivning og genanvendelse vil score højt.

Knudrisrækkerne, der stod færdige tidligere på året, er tegnet af Sweco for bygherren Boligkontoret Århus. Moe har været ingeniør på projektet, mens Q-Construction har været entreprenør.

8. november er sidste chance for at give sin mening til kende og stemme på sin favorit til Tyndpladeprisen 2022. Vinderne offentliggøres d. 10. november.

Relateret indhold