Fremtidens Indervæg
- Modulerne
- – Modulerne er bygget med to 45x70mm lægter, hvori hulrummet udfyldes med glasuld.
- – På lægterne monteres det bærende lag; en 22 mm tyk MDF-plade.
- – Herefter monteres en 21 mm brandimprægneret birkekrydsfinérsplade.
- – Mellem lagene lægges 0,5 mm maskinpap, for at gøre det muligt for modulerne at glide ind over lægterammen og hinanden.
- Opbygning
- 1. Modulerne produceres: Væggen består hovedsageligt af moduler, som kan præfabrikeres.
- 2. Rammen opsættes: Selve on-site opbygningen starter med opsætningen af en lægteramme som skrues i gulv, vægge og loft.
- 3. Modulerne stables: Fire moduler stables ovenpå hinanden en ad gangen mens de presses ind mod væggen.
- 4. Væggen lukkes: Det sidste vertikale hul lukkes med MDF og isolering. Birkekrydsfineren skrues udenpå.
- 5. EPDM presses ind: En Ø10 snor presses ind i den 6 mm brede rille mellem birkekrydsfinerspladerne.
- 6. Færdig: Væggen er nu samlet
- Alle dele er skruet sammen med synlige skruer. Plader, der tager skade under transport,
- opsætning eller mens væggen er i brug, kan dermed let udskiftes. Man kan også ændre
- overfladen på væggen, mens den er opsat. Modulerne vejer 26,4 kg per styk.
- Kilde: White paper om Fremtidens Indervæg
Den fleksible indervæg, der går under navnet Fremtidens Indervæg, har potentiale til at reducere CO2-omkostningen i både nye og eksisterende bygninger, og giver nye muligheder for fleksibilitet i driften af fremtidens kontorbyggerier, vurderer parterne bag.
Væggen er opbygget af moduler, der kan sættes sammen og skilles ad igen uden at materialerne skal udskiftes eller skrues fra hinanden. Dette arbejde kan udføres hurtigt og ikke-destruktivt, så modulerne kan indgå direkte i en ny indervæg.
Det står i modsætning til en traditionel gipsvæg, der typisk vil tage flere dage at montere eller demontere, og hvor langt størstedelen af materialet går til spilde eller skal fragtes retur til fabrikken for at kunne genbruges.
– Med vores nye indervæg har vi skabt et innovativt og klimavenligt alternativ til den traditionelle gipsvæg, som med sit modulære og biobaserede design, der opfylder fremtidens krav om bæredygtige materialer og større fleksibilitet. Desuden er væggen ikke udelukkende relevant for nybyggeri generelt, men kan også bruges i de store eksisterende bygninger, vi har og skal blive ved med at bruge i fremtiden, lyder det fra Stephanie Carr, bæredygtighedsansvarlig i Aart.
Har potentiale til store CO2-besparelser
Hos tegnestuen er man bevidst om, at hverken den biobaserede indervæg eller den modulære/fleksible indervæg er nye koncepter. Derimod er det svært at finde et produkt, der kan begge dele. Fremtidens indervæg kombinerer de to koncepter til en samlet løsning, der kan overholde de krav, som stilles i de fleste moderne bygninger.
97 % af indervæggen er, målt i vægt, konstrueret af biobaserede materialer, som binder CO2 i konstruktionen. Denne kombination af modularitet og biobaserede materialer har således potentiale til at skabe store CO2-besparelser i driften af fremtidens kontorbyggerier.
Skaber de bedst mulige arbejdsforhold
I tillæg til den klimamæssige besparelse, har væggenes trækonstruktion også positive sociale effekter. Forskning viser nemlig, at mennesker føler sig bedre tilpas i rum, hvor naturen er en del af designet, som f.eks. træbeklædte overflader. Dertil giver de flytbare vægge organisationer flere muligheder for at indrette og tilpasse rummene, så de skaber de bedst mulige arbejdsforhold.
Vægsystemet, der er støttet af Realdania, er resultatet af en lang udviklingsproces, hvor Aart architects og Aarhus Kommune har sparret med Boligforeningen Århus Omegn og det rådgivende ingeniørfirma Moe.
– I de kommende år bliver behovet for bæredygtige alternativer og ny teknologi for at løse klimaudfordringerne større – og byggebranchen har især en stor rolle at spille. Hos Aarhus Kommune ser man udviklingen og implementeringen af den alternative indervæg som et vigtigt bidrag til kommunens klimaindsatser inden for både nybyggeri og udvikling af eksisterende bygninger, siger Lene Hedemark, projektleder i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Brugernes behov ændres
Initiativtagerne til arbejdet med fremtidens indervæg har noteret sig, at indervægge generelt er en overset kilde til CO2-udledninger fra drift af bygninger, da den måde klimapåvirkninger fra byggeri beregnes, ikke passer til den måde bygninger typisk driftes.
For indervæggen hænger det sammen med en antagelse om, at en indervæg bliver stående, hvor den er bygget, lige fra opførelse til nedrivning af bygningen. I teorien har en indervæg en levetid som er lige så lang som bygningen i sig selv (50 år), bortset fra malerbehandlingen, som opfriskes en gang hvert 15 år.
Dette er dog langt fra tilfældet i praksis. For langt de fleste organisationer, der indtager kontorarealer i dag, ændrer størrelse, opdeler afdelinger og omplacer medarbejdere. Brugernes behov ændres kontinuerligt, og lejere flytter ud og ind af lejemål med få års mellemrum.
– At have muligheden for at flytte indervæggene gør, at vi kan arbejde endnu mere strategisk med indretningen. Vi kan meget nemmere konfigurere de fysiske rammer på en måde, som understøtter de aktiviteter, vores kunder ønsker at fremme, siger arkitekt Rikke Ranch Høgstrup fra Aart Spaceplanning.
Deler viden og erfaringer
Fremtidens indervæg er langt fra færdigudviklet. Derfor har parterne valgt at dele den viden og erfaring, de har erhvervet sig i jagten på en bæredygtig og flytbar indervæg – til gavn for hele byggebranchen og den bæredygtige omstilling.
Det sker med et white paper, hvor viden og erfaringer fra udviklingsprojektet samt væggens opbygning og effekter bliver delt.
– Vi ser et stort potentiale for at videreudvikle indervæggen, og ønsker at invitere andre arkitekter, konstruktører, ingeniører og andre aktører i byggebranchen til at tage del i den videre udvikling, siger Stephanie Carr.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';