Ved udgangen af 2024 kunne Aalborg Portland konstatere en fremgang på 25 % i antallet af kunder, der havde købt den CO2-reducerede cement FutureCem.
– Vi mærker en klart stigende tendens til, at vores kunder foretrækker FutureCem, og det er et udtryk for, at både bygherrer samt beton- og byggeindustrien er godt i gang med at omstille sig i et marked, der i stigende grad stiller miljøkrav til byggeri.
– Det er en meget positiv udvikling, siger Aalborg Portlands CEO, Søren Holm Christensen.

Aftale: Bygger nyt anlæg til 500.000 tons CO2-fangst om året
FutureCem kom på markedet i 2021 og er bl.a. blevet benyttet i arkitektfirmaet BIGs nye domicil i København. Cementen, der har op til 30 % lavere CO2-aftryk sammenlignet med konventionel grå cement, udgør nu 30 % af Aalborg Portlands samlede salg i færdigbetonsegmentet.
Stigende efterspørgsel fra bygherrer
Producenten har et mål om at øge salget af den CO2-reducerede cement betydeligt i de kommende år, og udover den stigende interesse blandt kunderne i beton- og byggeindustrien er FutureCem også at finde på stadigt flere hylder hos byggemarkedskæder.
Det fortæller Søren Holm Christensen:
– Det tager selvfølgelig tid, før virksomheder i beton- og byggebranchen har vænnet sig til at benytte et nyt produkt, når de gennem mange år har indstillet deres produktion og håndværk på en anden cementtype. Men der er en klar tendens til, at kunderne vælger produkter med et mindre CO2-aftryk som FutureCem, og vi kan se, at bygherrer i stigende grad også efterspørger mere miljørigtige materialer.

Aalborg Portlands nye klimamål: Vil være CO2-neutral på egne udledninger i 2030
Direktøren påpeger også, at nye klimakrav til byggeriet forventes at stimulere interessen for mere CO2-reducerede produkter yderligere.
Han henviser til det nye bygningsreglement, som træder i kraft i midten af 2025, om siger, nybyggeri i gennemsnit kun må udlede 7,1 kg. CO2/m2 ift. tidligere 12 kg CO2/m2:
Aalborg Portland har et mål om at reducere sin CO2-udledning med 1,6 mio. tons i 2030, hvilket svarer til en reduktion på 73 % ift. 2021.