Vinyl, supersygehuse og bæredygtighed

Direktør Ole Grøndahl Hansen, PVC Informationsrådet.
Direktør Ole Grøndahl Hansen, PVC Informationsrådet.

Over hele Danmark bygger regionerne nye supersygehuse. Målet med de massive investeringer i sundhedsbyggerierne er at skabe fysiske rammer, der effektiviserer og øger kvaliteten af patientbehandlingen.

De seneste måneders nyhedsstrøm om supersygehusene har delvist fokuseret på tids- og budgetoverskridelser, ligesom Statsrevisorerne har været ude med en kritik af, at staten ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den fremtidige anvendelse, drift og vedligehold i deres byggeprojekter.

European Council of Vinyl Manufactures har bestilt en uvildig undersøgelse af de totale økonomiske aspekter ved anvendelse af vinyl som byggemateriale, heriblandt som gulvmateriale. Total Cost of Ownership dækker over alle økonomiske udgifter gennem hele produktets livscyklus.

Hvad angår gulve, er der en god grund til at kigge på de totale omkostninger. Udgifterne til rengøring udgør i stærkt trafikerede områder op til 92 procent af de samlede udgifter. Derfor er der mange penge at spare på rengøringsbudgettet ved at vælge rengørings- og vedligeholdsvenlige materialer.

Bæredygtighed

PVC-industrien har gennem de seneste 15 år arbejdet med en række initiativer, der ud fra et livscyklusperspektiv fører fremstilling, anvendelse og genanvendelse af vinyl i en mere bæredygtig retning. Dette arbejde finder dagligt sted ude i de vinylproducerende virksomheder og i formaliserede samarbejder som PVC-industriens miljøprogram VinylPlus. VinylPlus er et partnerskab for 30.000 PVC/vinyl-forarbejdende virksomheder, der i samarbejde med EU-Kommissionen, EU-parlamentet og miljøorganisationen The Natural Step opstiller bæredygtighedsmål, som skal indfris inden 2020. Et konkret resultat er, at det er lykkedes for gulvbranchen at udvikle vinylgulve uden brug af de problematiske ftalater, ligesom vinylproducenterne er begyndt at udvikle fremstillingsprocesser ud fra Cradle to Cradle-principper.

Så vinyl og supersygehusene er et oplagt match – både hvad angår arkitekternes designmuligheder, hygiejne, totaløkonomi og bæredygtighed.

Relateret indhold