Et byggeprojekt er en læringsproces, hvor man hele tiden bliver klogere på opgaver, arbejdsprocesser og hinanden. Men jo længere projektet skrider frem, jo mindre tid er der til at tænke sig om og lære af og lytte til hinanden, og så er det, projekter går galt.
På et renoveringsprojekt, jeg har fulgt, opstod der en situation, hvor de præfabrikerede elementer ikke passede til den pågældende bygning, de skulle monteres på.
Jeg spurgte: ”Nu spørger jeg måske dumt, men nu hvor man ved, at bygningerne ikke nødvendigvis er helt ens, er der så ikke nogen, der går ud og måler op for hver?”.
Hvortil sjakbajsen svarede mig: ”Arkitekterne har målt op på kryds og tværs. Men det nytter jo ikke noget, hvis der ikke er nogen, der kigger på målene!” Det er ikke nødvendigvis viden, der mangler i byggeprojekter; det er derimod ofte anvendelsen af den, der fejler.
Overblikket over, hvor man skal finde viden, forsvinder, når tempoet er højt.
Vi er nødt til at forsøge at knække koden til, hvordan vi kan højne det menneskelige overskud
Energi og idéudvikling – i opstartsfasen
Med alle de udførende og taktiske specialister, der indgår i et byggeprojekt, er summen af viden ellers stor, og der er en stor villighed til at få ny viden og idéudvikle i et byggeprojekt.
Baggrund
Kulturen i byggebranchen står for skud. Mange kritiserer kulturen for at have en for hård tone, være for uproduktiv, være ekskluderende over for minoriteter osv.
Med kritik alene kommer vi dog ingen vegne. Der er behov for en forståelse af, hvorfor de negative sociale handlemønstre gentager sig, og hvordan vi gør noget ved dem. Derfor er jeg i gang med et ph.d.-projekt om kultur i byggebranchen, hvor jeg søger at forstå bevæggrundene for de sociale mønstre, der tegner sig på byggepladserne.
Denne kommentar er den tredje i en række af indlæg, jeg skriver om kulturen i branchen til Dagens Byggeri.
Især i projektopstartsfasen har jeg med stor entusiasme fulgt et sjak udvikle en række ”himstregimser” og ”specialværktøjer”, som de kaldte det, til at få arbejdet til at glide lettere. Det kunne f.eks. være et par klodser, der var skruet sammen til at hjælpe med at præcisere monteringen af et element. Eller det kunne være en skabelon i træ med skæreriller, der sparede tid i opmåling, når der skulle skæres isolering på mål.
Jeg oplevede en enorm glæde hos håndværkerne ved de kloge løsninger og effekten af dem. Som tømrerformanden på et tidspunkt sagde: ”Rent faktisk, så når vi at optimere med 30 %. Det er det, man regner med. Og det når vi også!”, hvori jeg fornemmede en stolthed i hans stemme og en glæde ved at gøre arbejdet godt.
Effektivitet og produktivitet skaber derfor stor arbejdsglæde, når man kan se, at man leverer et godt stykke arbejde.
Alt for meget arbejde skal laves om
Direkte modsat er det, når tingene går for stærkt, så dét, der skulle være effektiviserende løsninger, i stedet viser sig at skabe øget ineffektivitet.
I frokoststuesamtalerne alle steder, jeg har været, har det været et fast samtaleemne blandt håndværkerne at fortælle om alt det arbejde, man desværre har skullet lave om, fordi ”tingene går for stærkt”.
Kultur i byggeriet: Håndværkerne er blevet glemt
Et konkret eksempel herpå opstod i en samtale, jeg havde med projektleder, hvori han udtrykte sin frustration over, at højden på stilladsplatformene generede en af entreprenørerne. Projektlederen fik, som det servicemindede menneske han er, bedt stilladserne justere højden, men den ændring medførte, at en anden entreprenør herefter blev generet af stilladset. Sådan var “stilladserne” fortsat blevet instrueret i at indstille højden, indtil man til sidst opgav efter, at alle involverede parter var blevet frustrerede nok.
Havde man i stedet taget sig tiden til at få bragt de involverede parter i spil sammen, kunne man formentlig have fundet en fælles løsning uden den voksende frustration til følge. Udfordringen var her, at skulle man gøre det, ville man være nødt til at fjerne dem fra deres igangværende arbejdsopgaver og forstyrre deres effektivitetsflow her og nu, også selvom forstyrrelsen her og nu kunne have sparet frustrationer på sigt.
Det kræver menneskeligt overskud
Der er ingen skurke i et byggeprojekt, der bevidst ødelægger projektet, selvom det er sådan, man tit kommer til at tænke om hinanden. Alle gør, hvad de kan for at levere et godt stykke arbejde ud fra det, de hver især tillægger værdi, og ud fra de rammer, de bliver givet.
Kultur i byggeriet: Akkord har en social og kulturel slagside
Men når tempoet bliver for højt, bliver silotænkning en mekanisme, der udløses, så man kan holde fokus på sine opgaver, når ræset er i gang. Det kræver menneskeligt overskud at kunne lytte til hinanden og lære af den viden, der allerede eksisterer i projektet uden, at fordomme og frustrationer kommer til at præge samtalerne.
Vi er derfor nødt til at forsøge at knække koden til, hvordan vi kan højne det menneskelige overskud, så der bliver rum til den refleksion og den gensidige interesse i samarbejdet, der kræves for forbedrede byggeprojekter.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';