Byggeriet er i sin projektering og opførelse at betegne som en fiasko i megaklassen, skriver rådgiver og kommer her med tre læringspunkter fra Niels Bohr Bygningen, som andre bygherrer kan drage nytte af.
Kan bygherrer lærer af hinandens og egne fiaskoer og succeser? Ja helt sikkert – hvis der var flere bygherrer, som evaluerede på de enkelte projekter både undervejs, og når byggerierne står færdige.
En sådan bygherre er Vejdirektoratet, som på vej ind til sommerferien diskret offentliggjorde deres egen evaluering af byggeriet af Niels Bohr Bygningen.
Det er 52.000 m2 undervisnings- og laboratoriebyggeri til Københavns Universitet tegnet, projekteret og opført fra 2013-23 – først med Bygningsstyrelsen som bygherre og senere med Vejdirektoratet. Byggeriet er i sin projektering og opførelse at betegne som en fiasko i megaklassen med en forsinkelse på 7 år og budgetoverskridelse på lidt over 3 mia. kr. (> 300 %).
Endelig: Niels Bohr Bygningen overdraget – er dog ikke helt færdig
Et kort klip fra resumeet:
”Niels Bohr Bygningens problemer ikke kan henføres til en enkelt årsag. En lang række sammenfiltrede årsager, som tilsammen forstærkede hinanden, gjorde, at det gik, som det gik. Bygherren kunne muligvis have løst problemerne hver for sig, hvis de var opstået uafhængigt af hinanden, men på grund af problemernes negative synergi, var det i praksis umuligt.”
Alle, som har stået med nybyggerier af en vis størrelse ved godt, at problemer ikke kan løses uafhængigt af hinanden. Men nu er der ingen grund til at kaste mere mudder på den sag, men blot rose Vejdirektoratet for at fremlægge så mange data i den 70 sider lange evalueringsrapport, som bør blive en del af pensum for projektledere, ingeniører og arkitekter fremover. For Vejdirektoratet skriver også:
”Den ambitiøse målsætning for projektet var, at Niels Bohr Bygningen skulle understøtte forskning i absolut topklasse. Det vurderes, at denne målsætning er opfyldt på trods af de ekstremt vanskelige vilkår projektet er realiseret under.” Der er dog ingen data i rapporten fra brugerne, som dokumenterer det gode budskab.
Hvad skal det koste at blive klogere? Lær af de mange succesfulde byggerier
Jeg synes, at der især er tre vigtige læringspunkter, som mange andre bygherrer kan drage nytte af, når de nærlæser Vejdirektoratets rapport. Fordi selvom det heldigvis sjældent går helt så galt som i Niels Bohr Bygningen-byggeriet, så ser vi stadig en række fejl i organisering, beslutninger og udbud, som godt kan forebygges eller reduceres ved mere proaktiv ledelse på alle niveauer i bygherrens organisation.
1) Opdatere og genforhandle projektets forudsætninger efter hver fase
De fleste større byggerier, som er flere år undervejs, får adgang til flere og bedre teknologiske løsninger undervejs. Ligeledes vil der altid være behov hos kommende brugere, som ændrer sig – både før og efter udbudsfaser. Og endelig ved fagprofessionelle, at de fleste offentlige byggerier er besluttet med en overdreven politisk budgetoptimisme.
Derfor bør bygherrens ledelse efter hver fase være klar til at omskrive/opdatere projektets tekniske og budgetmæssige forudsætninger. Og være klar på at sætte projektet på standby nogle uger, indtil der er truffet de nødvendige beslutninger. Som bygherre bliver man ikke populær på at indlægge sådan en buffertid, men prøv at regne på konsekvenser med at forsætte byggeprojektet med for mange forkerte forudsætninger. Så indregn tid til ’genforhandlingsperioder’ i den samlede tidsplan.
2) Bygherrens organisering skal være fit og dynamisk i forhold til projektets størrelse og udvikling
Når et byggeprojekt med alle dets faser strækker sig over +3 år, vil der i bygherrens organisation garanteret ske udskiftninger af medarbejdere og ledere. Det samme gælder hos arkitekter, rådgivere og entreprenører. Det er bygherrens opgave, at der både ved faseovergange og udskiftning af nøglemedarbejdere sker en grundig delevaluering, overdragelse til ’næste mand’ og relationsopbygning mellem nøglemedarbejdere på begge sider af bordet og ude på byggepladsen. Det er en transaktionsomkostning, der ikke står i anlægsbudgettet, men som bliver meget store, hvis bygherren ikke er proaktiv på det og sikre sig, at entreprenøren også er det.
3) Forbered ejere og brugere på hvad bygningen kan og ikke kan
Det er bygherrens ansvar, at både ejere og brugere af et kommende byggeri både ved, hvad de kan forvente, og hvad de skal ændre på i deres adfærd i det nye hus. Den såkaldte kommissioneringsproces (se f.eks. Værdibygs vejledning ’Comissioningprocessen’) er ved at være en integreret i en del byggeprojekter. Men det skete ikke i Niels Bohr Bygningen-byggeriet. Hvis kommissionering igangsættes meget sent, tæt på afleveringen og måske ofte alene har fokus på bygningens tekniske formåen, så kan man som bygherre godt regne med at skulle bruge mange timer og penge på at håndtere brugernes behov og kritik efter overdragelsen. Så bygherren kan bruge faseevalueringen til at facilitere en struktureret dialog- og kommunikationsproces med både bygningsejeren (dem, der betaler) og brugergrupper (deres arbejdsplads) meget tidligere.
Grundige evalueringer er også vigtige for, at byggebranchen kan blive mindre konfliktfyldt og mere budgeteffektiv – til glæde for både brugere, skatteborgere og investorer. Aktiv brug af evalueringsformater undervejs vil give gevinst for bygherren og øge sandsynligheden for at få en bedre balance mellem pris, tid og kvalitet.
