Vestjylland bider hovedstaden i haserne

Økonomisk konsulent Maria Schougaard Berntsen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Økonomisk konsulent Maria Schougaard Berntsen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Ordrebogen er blevet tykkere, og de vestjyske virksomheder vækster i ligeså høj fart som dem i København og omegn. Også Østjylland, Nordjylland og Sydjylland er oppe i gear, mens Bornholm og Nordsjælland endnu ikke har vundet det tabte under finanskrisen tilbage. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.

Både i København og Vestjylland producerer virksomhederne 11 procent mere end de gjorde for fem år siden. I Nordjylland, Sydjylland og Østjylland ligger fremgangen på mellem tre og fem procent.

Det er ikke kun er hovedstadsområdet, der er på rette kurs. Alle dele af Danmark er i fremgang, men der er selvfølgelig forskel på, hvor meget de vækster. Det er starten på et mere dynamisk Danmark, hvor vi får gang i de ressourcer, der ligger uden for storbyerne.

Det går også fremad på Bornholm og i Nordsjælland, men virksomhederne har mindre at lave, end de have for fem år siden.

Mobile jyder

København er så stærkt et vækstcenter, at det trækker meget af aktiviteten ind i hovedstaden, og det kan mærkes på resten af Sjælland. Bornholm er omkranset af vand og derfor i en særlig situation, der gør det svært for virksomhederne at pendle til opgaver i naboregionen. De må ofte nøjes med at leve af de opgaver, der er på øen.

I Jylland spiller byggeri og produktionsvirksomheder en stor rolle i produktionen, mens det i de store byer er service og kreative fag, der dominerer.

Når produktionen i de vestjyske virksomheder er høj, er det ikke fordi, der bliver bygget flest kvadratmeter i Vestjylland, men fordi mange jyske virksomheder også bygger i København. Finanskrisen gjorde det tvingende nødvendigt for dem at rejse derhen, hvor opgaverne er.

Se analysen “Væksten breder sig til flere egne i Danmark”.

Relateret indhold