Der er snart valg i Tyskland, men dét, som lige nu fylder i den politiske debat herhjemme, er samspillet mellem Danmark og USA. Hvordan håndterer vi den nye Trump-administration og de udfordringer, der følger med? Det er også vigtigt, og regeringen ser ud til at håndtere den svære balancegang.
Men en af de ting, der ikke skrives eller tales om i debatten, er den massive betydning, Trump-administrationen potentielt kan have for rådgiver- og ingeniørvirksomheder – både generelt og i Danmark.
Som repræsentant for denne branche hæfter jeg mig ved den voldsomme både stop- og stop-go-effekt, som er den direkte konsekvens af flere af de Executive Orders, som er kommet fra Det Hvide Hus.
Dagens Byggeri: Lad os sammen gøre de næste 4 år til branchens bedste
IRA (Inflation Reduction Act) blev næsten fra ‘day one’ sat på pause og må forventes at blive nedskaleret voldsomt. Målet er en kraftig reduktion i de grønne investeringer. Virkeligheden var, at alle projekter blev sat på hold. Også de vej-, bro- og infrastrukturprojekter, som udgør en stor del af IRA. Efterfølgende har en del af de ’ikke for grønne’-projekter fået ’go’ igen. Men usikkerheden består.
Senest er så udsendt et memo fra ‘the Office of Management and Budget’ (svarende til Finansministeriet herhjemme) om, at samtlige projekter, der er enten helt eller delvist finansieret af føderale midler, skal sættes på pause. Notatet er efterfølgende trukket tilbage pga. usikkerhed om lovligheden.
Målet var at standse samtlige projekter – både de infrastruktur-, udviklings- og byggeprojekter, hvor der var en delvis føderal medfinansiering – men også projekter inden for en stribe andre områder, der ikke har direkte betydning for rådgiver- og ingeniørvirksomheder.
Pausen skulle bruges til en gennemgang af projekterne – uden at der blev ‘kastet flere penge efter de dårlige projekter’ – men pausen var bredt tænkt til at ramme samtlige projekter.
Sorte skyer truer branchen – boligpolitisk udspil er lige om hjørnet
Usikkerheden om status og fremtiden for klassiske projekter er derfor stor. Usikkerheden om projekter med et skær af grøn omstilling og bæredygtighed er enorm – medmindre der er tale om projekter uden føderal medfinansiering eller føderale skatterabatter. Vores amerikanske kolleger i ACEC og de virksomheder, der arbejder i USA, må lige nu navigere i kaos.
En interessant konsekvens af den øgede usikkerhed, ikke mindst i kombination med nedskaleringen af IRA, er, at det træk i arbejdskraft, viden og kapital, der blev skabt mod USA og væk fra bl.a. Europa, som følge af IRA, bliver markant svækket.
Min forventning er, at det vil kunne styrke både investeringerne og tilgængeligheden af ressourcer til European Green Deal. Også selvom vi er længere tid om at komme i gang i Europa. For mulighederne er der, og retningen er stabil.
Det kræver stærke rollemodeller, hvis vi skal lykkes med at uddanne flere faglærte
Min forventning er derfor, at de danske rådgivere nok skal komme stærkt igennem ændringerne i USA. Det næste store spørgsmål er reelt det, jeg startede dette indlæg med:
Der er snart valg i Tyskland, og et styrket tysk fokus på infrastruktur, ikke mindst en styrket energiinfrastruktur i kombination med, at virksomheder, der tænker i robust grøn energi bliver udfordret i USA, vil kunne få en markant betydning for vores branche. Også for udviklingen i Danmark – og for danske rådgivere, der arbejder ud af Danmark og ind i det europæiske marked.
Når vi, senest i 2026, går til Folketingsvalg, kan vi i det mindste herhjemme glæde os over, at brede danske politiske forlig som eksempelvis infrastrukturplan 2035 ikke kan blive stoppet fra den ene dag til den anden.
På de store samfundsdagsordner er brede forlig nødvendige. Stop-go er svært. Stop-go +kaos er endnu sværere.
