For nylig har en voldgiftsret (TBB2020.777) taget stilling til den ofte forekommende situation, hvor en hovedentreprenør vil påberåbe sig mangler over for en underentreprenørs arbejder samtidig med, at der er uenighed om underentreprisens omfang.
Underentreprenøren skulle i den omtalte sag udføre ny asfaltbelægning på nogle stier. Ofte er der i sådanne situationer foregået en del mundtlig kommunikation. Der var enighed om, at der ikke var udarbejdet et projektmateriale, hverken i form af tegninger eller beskrivelse.
Voldgiftsretten udtalte, at i aftaler mellem professionelle parter påhviler det hovedentreprenøren, som den part som gør mangler ved stierne gældende, at bevise, hvad der var aftalt om arbejdets udførelse.
Konkret havde hovedentreprenøren ikke ført bevis for, at underentreprenøren havde forpligtet sig til at udlægge et slidlag på 115 cm uanset den bestående bredde på underlaget, som derefter ikke kunne være basis for mangelsvurderingen.
Det nye slidlag skulle “blot” følge det bestående underlags bredde. Dette arbejde blev i sig selv vurderet som mangelfuldt, men da underentreprenøren var blevet afskåret sin afhjælpningsret, blev godtgørelsen til hovedentreprenøren alene fastsat til kostprisen.
Afgørelsen illustrerer to ofte forekommende problemstillinger. Hovedentreprenøren er ikke omhyggelig nok med at videreføre beskrivelser/tegninger fra hovedentreprenørens aftale med bygherren til underentreprenøren. En part afskærer med urette afhjælpningsretten og må nøjes med kostprisen i godtgørelse.
