Dansk Byggeri har netop for ottende gang udgivet den årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Og selvom kommunerne samlet set er blevet mere erhvervsvenlige for hvert år, er der stadig mange steder, hvor det kan blive endnu bedre.
Dialog
Erhvervsvenlighed handler om mange ting, men helt grundlæggende handler det om at være i øjenhøjde med virksomhederne og have en kundeorienteret tilgang til virksomhederne. Derfor bør de kommuner, som ikke allerede holder jævnlige dialogmøder med det lokale erhvervsliv, se på mulighederne for mindst én gang om året at invitere virksomhederne inden for til en snak om, hvad der rører sig – både i kommunen og i virksomhederne.
Lang eller kort ventetid?
Ventetid er for virksomheder ofte lig med spildtid. Det kan for eksempel være svært for en virksomhed at forklare kunderne, at de ikke kan gå i gang med byggeriet af den nye garage til den aftalte tid, fordi byggetilladelsen lader vente på sig. Ligesom det også koster penge for virksomheden at have både medarbejdere og maskiner, der står og venter på det første spadestik.
Hvis den gennemsnitlige ventetid er over 14 dage, så opfordrer vi kommunerne til at gennemgå arbejdsgange og ikke mindst spørge andre kommuner med en kortere ventetid, hvad de gør. I det hele taget er det altid en god idé at hente inspiration i de kommuner, som gør det godt.
Hvad koster det?
Størrelsen på skatter og afgifter gør en forskel. Nogle skal jo betale, og regningen ender i sidste ende hos kunderne, og derfor er det også en parameter, der har indflydelse på, hvor konkurrencedygtige virksomhederne er. Hvis for eksempel både grundskyld og den særlige virksomhedsskat, dækningsafgiften, – som kommunerne selv kan fastsætte – er høj, er det dyrere at drive virksomhed end i de kommuner, hvor grundskylden er lav og dækningsafgiften er nul. Derfor bør kommuner med høje skatter og afgifter se på muligheden for over en periode at udfase for eksempel dækningsafgiften eller sætte skatterne ned.
Mangel på medarbejdere
Erhvervsvenlighed handler i høj grad også om muligheden for at kunne finde de medarbejdere, som virksomhederne har brug for – det gælder både i dag og i fremtiden. Derfor skal kommunens jobcentre være gode til at få både nyledige og langtidsledige i job. Vi ved allerede nu, at der også i fremtiden vil blive mangel på medarbejdere med en erhvervsuddannelse, og derfor anbefaler vi kommunerne, at de eksempelvis vedtager en politik om, at alle elever i folkeskolen kommer i erhvervspraktik, ligesom de med fordel også kan ansætte en erhvervsplaymaker, der står for at koordinere samarbejdet mellem folkeskoler og virksomheder. Det er nogle af vejene til at åbne de unges øjne for erhvervsuddannelserne og sikre, at virksomhederne også i fremtiden kan få den arbejdskraft, som de har behov for.
Det her er bare et par tips og tricks til, hvordan kommunerne kan blive mere erhvervsvenlige. En anden mulighed er også at aftale et møde med os. Vi kommer gerne på besøg til en snak om, hvordan den enkelte kommune kan gøre det nemmere at drive virksomhed i lokalområdet.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';