Byggeriet står i dag midt i en markant forandring. Kravene til bygningers energiforbrug, materialer, kemikalieindhold, livscyklusvurderinger, indeklima og drift bliver løbende skærpet, og forventningen til dokumentation er væsentligt højere end for blot få år siden. Samtidig er både forbrugere, lejere og investorer blevet mere oplyste og mere bevidste om, hvad de ønsker og hvad de ikke længere accepterer.
I denne fortælling har Svanemærket byggeri opnået en særlig position, da det er et officielt tredjepartsverificeret miljømærke, der dokumenterer, at en bygning lever op til en række klart definerede miljøkrav. Krav, der tager udgangspunkt i bygningens faktiske påvirkninger og brug – og som kan kontrolleres.
Tre certificeringsveje
Svanemærket byggeri dækker tre forskellige produktgrupper: Nybyggeri, bygningsrenovering og bygningsdrift. De tre certificeringer retter sig mod forskellige faser i bygningens liv, men bygger på samme metodiske fundament.
I nybyggeri stilles der krav til bl.a. materialer, energi, kemikalier, indeklima, LCA, affaldshåndtering og kvalitet i byggeprocessen. Det betyder, at miljø- og kvalitetsmæssige hensyn behandles som integrerede dele af projektering og udførelse.
Tv-afsløringer understøtter behovet for nye retningslinjer for jordhåndtering
Ved bygningsrenovering er fokus rettet mod den eksisterende bygningsmasse og de faktiske forbedringer, der gennemføres ifm. en aktiv renoveringsproces. Her handler det om at reducere belastninger, forbedre funktion og kvalitet samt sikre dokumentation for de valg, der træffes.
Bygningsdrift udgør den tredje og ofte undervurderede del. En stor del af bygningens samlede påvirkning opstår i driftsfasen. Med Svanemærket bygningsdrift stilles der krav til bl.a. energistyring, vandforbrug, kemikalier, vedligehold, affald og løbende opfølgning. Dermed bliver bygningens faktiske brug en del af den dokumenterede indsats.
Hvad Svanemærket byggeri er – og hvad det ikke er
Det er væsentligt at være præcis i sproget. Et Svanemærket byggeri er ikke ensbetydende med, at bygningen kan betegnes som bæredygtig i enhver sammenhæng. Svanemærket er derimod en afgrænset, kontrolleret og dokumenteret miljøordning, som fastsætter krav inden for udvalgte miljø- og kvalitetsmæssige områder.
Netop denne afgrænsning er central. I en tid, hvor ”grønne” begreber anvendes bredt og ofte upræcist i byggeriet, kan der let opstå en glidning mellem, hvad der er dokumenteret, og hvad der kommunikeres. Svanemærket dokumenterer, hvad der konkret er taget stilling til, men det dokumenterer ikke alt, og det er afgørende, at mærket anvendes korrekt i kommunikation og markedsføring.
Dagens Byggeri: Et nødvendigt opgør med grønt bureaukrati
Svanemærket stiller et solidt dokumentationsgrundlag til rådighed, som kan anvendes korrekt – eller forkert. Ansvaret for, at miljøudsagn er præcise, proportionale og lovlige ligger fortsat hos den aktør, der kommunikerer dem.
Svanemærket er udviklet i overensstemmelse med ISO 14024 for type I-miljømærker. Det betyder, at kravene:
• Er livscyklusbaserede
• Fastsættes af en uafhængig instans
• Kontrolleres gennem tredjepartsverificering
Dermed udgør Svanemærket et fælles referencepunkt, som kan anvendes fagligt, juridisk og kommunikativt forudsat, at det bruges inden for de rammer, mærket faktisk dokumenterer.
Værdien for brugerne af bygningen
Brugere af bygninger stiller i stigende grad spørgsmål til kemi, indeklima, energiforbrug og materialer. De færreste har forudsætninger for at vurdere tekniske dokumenter eller detaljerede beregninger – men de forventer naturligvis, at der er styr på det.
Udenlandske entreprenører jaget vildt i Danmark?
Her er Svanemærkets høje kendskab og tillid afgørende. Ifølge Svanemærkets egne undersøgelser:
• Kender 98 % af danskerne Svanemærket
• 85 % af danskerne har tillid til mærket
• 66 % af danskerne navigerer aktivt efter Svanemærket, når de træffer valg
Det betyder, at Svanemærket allerede er forstået, før det forklares. For brugerne fungerer mærket som en garanti for, at centrale forhold er vurderet og dokumenteret – uden at de selv skal gennemskue kompleksiteten.
Værdien for bygherrer og investorer
For bygherrer og investorer knytter værdien af Svanemærket byggeri sig i høj grad til efterspørgsel, risikoprofil og værdisætning snarere end til anlægsøkonomien isoleret set.
Danske og skandinaviske analyser viser, at markedet i stigende grad værdisætter dokumenteret byggekvalitet og certificeringer. En europæisk analyse fra ejendomsrådgiveren CBRE viser, at kontorejendomme med certificeringer i gennemsnit opnår en lejepræmie på omkring 7 % sammenlignet med ikke-certificerede ejendomme, når der korrigeres for faktorer som beliggenhed, bygningens alder og kvalitet. Det indikerer, at lejere er villige til at betale mere for dokumenteret performance og lavere usikkerhed.
København har brug for samarbejde – ikke snæver partipolitik
Svenske markedsanalyser viser, at dokumenteret byggekvalitet og miljøcertificeringer kan have betydning for lejeniveauer i ejendomsmarkedet. Ifølge Office Snapshot Sweden 2024 Autumn fra Cushman & Wakefield opnår miljøcertificerede kontorbygninger i Stockholm en lejepræmie på ca. 4–9 %, afhængigt af certificeringsniveau.
Analysen er baseret på omkring 2.300 lejekontrakter og viser, at lejepræmien er særligt udtalt i områder uden for det centrale Stockholm, hvor bygningens kvalitet og certificering vægter højere end beliggenhed alene. Rapporten konkluderer, at certificeringer bidrager positivt til ejendomsværdien, og at lejere i stigende grad efterspørger både dokumenterede energiforhold og certificeringer som led i egne ESG-krav.
Svanemærket skaber dermed ikke værdi ved at garantere et bestemt økonomisk afkast, men ved at øge efterspørgslen, reducere markeds- og informationsrisiko og understøtte en mere robust og gennemsigtig værdisætning af ejendomsaktiver. Samtidig fungerer Svanemærket som et praktisk og veldokumenteret værktøj til at imødekomme de stadigt strengere krav, som byggeriet står overfor.
