Regeringen har som ventet offentliggjort, at det økonomiske råderum i 2030 nu opjusteres markant.
De yderligere penge i statskassen er en oplagt og vigtig mulighed for at gå hurtigt og ambitiøst til værks med klimasikringen af Danmark.
Alene i 2023 har det ekstreme vejr ramt danske boliger og virksomheder og forvoldt skader for over 3 mia. kroner, men klimasikringen og forebyggelse af skader har været notorisk underprioriteret.
Det har politikerne nu en oplagt mulighed for at gøre noget ved.
FRI: Plads til forbedringer i længe ventet klimaudspil
For nyligt opgjorde forsikrings- og pensionsbranchen et samlet bud på en klimatilpasningsplan, som netop lægger op, at staten årligt investerer 3 mia. kroner i klimatilpasning frem mod 2030.
Og det kan selvfølgelig lyde voldsomt at skulle bruge 3 mia. kroner om året på klimatilpasning, men i realiteten vil det blot betyde, at vi som samfund bruger lige så mange penge på at forebygge skader, som vi i dag bruger på at reparere dem. Vandet kommer fra oven, fra siden og for neden, og vi er som samfund slet ikke rustet til at håndtere det.
Manglende samarbejde koster byggeriet milliarder
Vi opfordrer regeringen til at præsentere en samlet, ambitiøs investeringsplan for klimaforebyggelse hurtigt muligt.
For jo hurtigere og mere målrettet, vi forebygger og indretter os efter de klimaforandringer, som allerede er en realitet, jo bedre sikrer vi alle de borgere, som de seneste år har fået deres boliger og tilværelse ødelagt af klimaskader. Der er behov for handling nu, og det øgede økonomiske råderum er en oplagt anledning.