SMV’er bør se ESG som løftestang for grøn omstilling og nye muligheder

For små og mellemstore virksomheder bliver det en bunden opgave at levere data til ESG-rapportering hos både kunder og samarbejdspartnere. Men det kan også blive et stærkt springbræt til selv at arbejde strategisk med bæredygtighed og skabe værdi på flere planer.
Portræt af Anne Nørkjær Gade iført lilla blazer og prikket skjorte.

I byggebranchen kan de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) komme til at spille en central rolle i den grønne omstilling. Med EU’s krav til bæredygtighedsrapportering som drivkraft har SMV’erne nu fået et nyt værktøj til at integrere bæredygtighed i deres forretningspraksis. ESG er ikke blot et spørgsmål om overholdelse af regler; det er en invitation til at omfavne bæredygtighed som en central del af virksomhedskulturen og i projekterne.

Selvom det først er de store virksomheder, der skal rapportere om bæredygtighed iht. CSRD, vil SMV’erne også blive bedt om at levere data til deres kunder og samarbejdspartnere, når de indgår i værdikæden. Derfor er det oplagt at gribe muligheden for at bruge systemet proaktivt og konstruktivt. Det handler ikke kun om at tage ansvar for planetens økosystemer og vores fælles ve og vel. Man vil også kunne opnå en betydelig konkurrencefordel ift. dem, der ikke prioriterer det.

Potentialet for byggebranchens grønne omstilling

Det er ikke noget nyt, at byggebranchen er en af de helt store klimasyndere. Branchen står for omkring 40 % af det samlede energiforbrug nationalt og globalt og omkring 30 % af drivhusgasudledningen. Derudover er Danmark bagefter, når det kommer til cirkulær økonomi.

Visionære SMV’er, der tør gå forrest, kan være med til at skubbe hele branchen i en mere bæredygtig retning, da de udgør størstedelen af alle danske virksomheder. Deres samlede aktiviteter har således stor betydning. F.eks. kan et aktivt og systematisk arbejde med ESG hos en entreprenør være værdiskabende.

Arbejdet med ESG kan være en øjenåbner – det giver et indblik i, hvor man står i dag, og hvor der kan sættes ind for at gøre en forskel.

Indenfor E’et er der potentiale for at fokusere på nedbringelse af CO2 udledninger i scope 1 og 2 og særligt i scope 3. Her kan der f.eks. inkluderes målsætninger om reducering af energiforbrug på byggepladser, hvilket samtidig er et opmærksomhedspunkt ift. de kommende stramninger af kravene til bygningers klimapåvirkning i bygningsreglementet.

Reduktion af brændstofforbrug, overgang til el-drevne maskiner og reducering af tomgangstid kan også være relevante fokuspunkter. Udvinding og produktion af materialer vejer tungt ift. CO2-udledning, og der er derfor stort potentiale i at reducere materialeforbruget og prioritere materialer med lavere CO2 aftryk. Cirkulær økonomi kan være et tiltag til at reducere forbruget af jomfruelige materialer – her er partnerskaber på tværs af værdikæden essentielt.

Læs også

Vi skal væk fra decimalrytteriet og i stedet finde de grønnere løsninger sammen

Kemiindholdet i materialer får samtidig øget fokus og spiller også ind i kravene i EU-taksonomi. Det gør biodiversitet også, og særligt off-site biodiversitet er et vigtigt opmærksomhedspunkt. Ift. S’et kan er bl.a. arbejdes ligestilling mellem kønnene, nedbringelse af antallet af arbejdsulykker, uddannelse og social ansvarligt.

ESG som løftestang

De nye rapporteringskrav fra EU (CSRD og taksonomiforordningen) har grundlæggende til formål at lede pengestrømmene i en mere bæredygtig retning. Kortene bliver lagt på bordet som en del af årsregnskabet, hvilket betyder en større gennemsigtighed af virksomhedernes ageren indenfor klima og miljø (E’et i ESG), sociale forhold (S’et) og governance (G’et).

De store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber har åbnet ballet, og fra 2025 er det obligatorisk for de store virksomheder at rapportere på deres arbejde med bæredygtighed (ESG). Virksomhederne skal rapportere på data fra hele deres værdikæde, inkl. deres leverandører. Det betyder, at SMV’er allerede nu kan blive spurgt ind til arbejdet med bæredygtighed og blive bedt om at dokumentere det til deres kunder.

5 gode råd til at komme i gang

Som SMV bør man starte i det små, men ikke være bange for at have visioner om at gøre en forskel. Jo nemmere man gør rapporteringen for de store virksomheder, jo større sandsynlighed er der for at blive valgt til frem for konkurrenterne.

Derudover kan det give adgang til mere fordelagtige finansieringsmuligheder og danne grundlag for en bedre risikohåndtering og generel modstandsdygtighed i virksomheden.

Sidst, men ikke mindst kan det være med til at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

Læs også

Hjælp SMV’erne til at bidrage til Reservestyrken

Processen for at komme i gang kunne se sådan ud:

  1. Tag hul på et klimaregnskab for virksomhedens udledninger – søg inspiration hos andre aktører i branchen og kig på digitale værktøjer
  2. Undersøg hvilke data jeres store erhvervskunder og samarbejdspartnere efterspørger
  3. Tag et kig på Virksomhedsguidens ESG-skabelon og få inspiration til nøgletal
  4. Hold øje med EFRAGS frivillige SMV-rapporteringsstandard (VSME)
  5. Få overblik over hvilke data I allerede har og læg en plan for det I skal indsamle

Arbejdet med ESG kan være en øjenåbner – det giver et indblik i, hvor man står i dag, og hvor der kan sættes ind for at gøre en forskel. Ovenstående kan dermed være første skridt til at skabe overblik og komme i gang med at få integreret bæredygtighed i virksomhedens strategisk arbejde.

Relateret indhold