I Danmark har vi tillid til hinanden. Når danskerne bliver spurgt, om de stoler på deres medmennesker, svarer 80 % ja*. Kigger vi på byggeriet, er virkeligheden desværre en helt anden. Her er konflikter, mistillid og dyre advokatregninger en del af hverdagen. Resultatet er forsinkelser, spild og dårligt arbejdsmiljø.
Udfordringerne opstår ofte i sager, hvor ledelsen ikke tydeligt har taget ejerskab over processen. Hvor der mangler klare mål, tydelige rammer for samarbejdet og åben dialog. Hvor kontraktuelle formuleringer skaber mere forvirring end klarhed.
Derfor er det så forfriskende at se, hvordan vinderen af Byggeriets Samarbejdspris 2026 griber problemet an.
Vinderen af årets faglærer er fundet: ”Motiverer alle på holdet”
Det er Kirkbi, Cebra og Niras, som har fået prisen for deres samarbejde på Lego Innovation Campus, som bliver et af Danmarks største træbyggerier, når det står færdigt i 2027.
Projektet er præget af en meget tydelig og synlig ledelse, hvor bygherre står frem, tager ansvar og sætter retningen – som en dirigent for et symfoniorkester.
Viden flyder frit
Størrelsen på projektet – 50.000 m2 næsten et halvt supersygehus – er i sig selv nok til at skabe grobund for konflikter, misforståelser og forsinkelser. Derfor foretog Kirkbi en dybdegående analyse af, hvordan de kunne undgå de sædvanlige dårligdomme og i stedet skabe en byggeproces præget af tillid, samarbejde og transparens.
Svaret for Kirkbi var at udbyde projektet som fagentrepriser for at sikre, at alle kompetencer kunne komme i spil, og viden flyde frit mellem alle på tværs af fag.
“Kan vække de unges passion for håndværket”: Her er finalisterne til Byggeriets Faglærerpris
En transparent kontraktmodel skaber tillid og smidigere processer. Åbenhed overfor fejl og mangler sikrer, at der kan sættes ind, inden problemerne vokser sig store. Mens underentreprenører får stor frihed i opgaveløsningen med rygdækning fra bygherren, så de ikke står med risikoen alene.
På samme hold
Rådgivere og bygherrer er samlet i et projektkontor, så der opstår en oplevelse af at være på samme hold. De projekterende og projekteringsledelsen fortsætter på projektet til aflevering, så deres viden bevares i projektet.
På samme måde har udvalgte entreprenører været involveret tidligt i projektet for at få de bedste løsninger på bordet. Gennem hele projektet har der været fokus på bygbarhed, budgettering og tidsplaner, som stadig holder i dag – tre år inde i projektet.
Skolerne er ikke bygget til Socialdemokratiets “lilleskole”
Kirkbi har taget et helt exceptionelt ansvar på sig som bygherre. De har hånden på kogepladen. De gemmer sig ikke væk, men insisterer på tillid, teamwork og transparens som altafgørende styringsredskaber. Og det er noget hele branchen kan lære af – også selvom de ikke har en stor pengetank i ryggen.
*Social tillid i Danmark: Det højeste niveau i nyere tid og i international sammenligning, men hvad med fremtiden? Af Peter Thisted Dinesen, Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 2024
