Rustfri stålrør er den sikre vej til mindre CO2

I den danske undergrund ligger i tusindvis af kilometer rør, som forbinder vore afløbs- og kloaksystemer. Men ikke mange tænker på de materialer, vi putter ned i jorden. Det er på tide, at sætte fokus på miljøet i jorden

Der er et stærkt stigende fokus på bæredygtigheden, når vi taler om vore bygninger, og det handler ikke blot om den energi, der forbruges, når huset er bygget færdigt. Det handler om den mængde CO2 som frigives ved at opføre huset – og det helt ned på komponentniveau.

Det vil sige at der skal være styr på de materialer, vi putter i huset. Det betyder at der kommer krav – indtil videre af frivillighedens vej, men fra 2023 kommer der lovgivning på området.

Her bør afløb og stikledninger være en del af den bæredygtige tankegang. For det er en integreret del af bygningen, og derfor relevant, når man ser på den samlede helhed.

Ikke mindst når en ejendom skal handles.

Vi kan gøre det bedre

Der er masser af teorier om, hvad der er det bedste at gøre, når det gælder kloakering. Men anerkendte, faktuelle beregninger viser, at vi kan gøre det langt bedre, end vi gør nu.

Frem for at fylde vores jord op med materialer, som måske/måske ikke er så forgængelige eller genanvendelige, som vi går og forestiller os, så burde vi se på de alternativer, der er til denne type materialer.

Problemet opstår, når vi ikke kan genbruge eller genanvende de materialer vi putter i jorden, efter at de har opfyldt deres formål. For der er stoffer i en del af dem, som vi ikke tillader, kommer i cirkulation igen. Derfor skal gamle rør deponeres, og det vil sige at de skal ligge opbevaret i rigtig mange år.

Genbrug eller genanvendelse

I miljøtermer skelner man mellem genbrug og genanvendelse. Genbrug betyder, at man bruger det samme rør igen til samme formål. Genanvendelse betyder, at man bruger materialet eller råstoffet om man vil, til at skabe et nyt, enten til samme formål eller til noget andet.

Det er eksempelvis tilfældet med rustfrit stål, som kan bruges igen og igen, enten til samme formål eller til noget andet. Og når man ser på de kolde kendsgerninger, er der en væsentlig miljømæssig gevinst ved at genanvende materialet.

Både bæredygtighedsmæssigt set og økonomisk set.

Vi skal genanvende stålet

Vi går ind for vugge-til-vugge-princippet, som i virkeligheden er recycling. For fordelene ved at bruge genanvendt stål i produktionen af rustfrie stålrør, er blandt andet en kæmpemæssig miljøgevinst, og noget overset, når man ser på de tanker om bæredygtighed, der skyller ind over alle andre bygningskomponenter og processer i byggeriet.

Det rustfri stål, vi anvender i vores produktion af stålrør til afløb, er primært genanvendt – og her taler vi om op til 85 procent genanvendt rustfrit stål.

Det betyder jo, at når afløbet eller røret, som har fungeret som sådan i en lang årrække – måske mere end 50 år, kan tages op og omsmeltes til et nyt rør, eller til et andet formål. Dermed er der ingen deponering af gamle rør, og så har man dertil de mange fordele ved at anvende et rustfrit rør, som blandt andet er det eneste materiale, som rotterne ikke kan gnave sig igennem.

Og ser man på dette over tid, så er den økonomiske merudgift til et stålrør ikke højere end andre typer af rør.

Relateret indhold