Ros til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk

Søren Tscherning er formand for Dansk Byggeri Hovedstaden. Pressefoto.
Søren Tscherning er formand for Dansk Byggeri Hovedstaden. Pressefoto.

Lyngby-Taarbæk sætter nu alle sejl ind på at gøre det hurtigere for både borgere og virksomheder at få grønt lys til deres byggeplaner. Med en gennemsnitlig ventetid på 49 dage i 2016 er ventetiden blandt landets længste, men med en ekstra bevilling på 1,3 millioner kroner til området frem mod 2019, er der nu udsigt til, at der bliver skåret et pænt stykke af ventetiden. Det er meget positivt, og det fortjener ros, at kommunalbestyrelsen handler og forbedrer kommunens service.

Der er flere kommuner i hovedstadsområdet, som har samme udfordring som Lyngby-Taarbæk med lang ventetid. Jeg håber derfor, at flere kommuner ligesom Lyngby-Taarbæk vil se på, om det er muligt at styrke området og dermed gøre ventetiden kortere. Hele hovedstadsområdet oplever i de her år, at der bliver bygget rigtig meget, netop derfor er det nødvendigt at satse ekstra på området.

Relateret indhold