Risikostyring er nøgleordet.
Når udbuddet af byggesager ikke er stort – og heller ikke ser ud til at stige foreløbigt – gælder det om at få det bedste ud af de projekter, man er i gang med eller er på vej ind i.
Følgende kunne være eksempler på fokuspunkter for 2024:
Alle sider af bordet skal have styr på byggejuraen. Hvornår skal der gives meddelelse om, hvad for at bevare krav på ekstra tid og penge. Svesken skal på disken. Det skal ikke opfattes som konfliktoptrapning, men som en nødvendighed, da man ellers efter de nye regler i AB/ABT/ABR kan miste rettigheder.
Læs også: Hvad skal det koste at blive klogere? Lær af de mange succesfulde byggerier
Hvis der arbejdes med projekter, som er usikre med hensyn til gennemførelsen – f.eks. pga. fremskaffelse af finansieringen – bør der være fokus på, om kontrakten regulerer pausen eller aflysningen. Hvor længe og hvor meget skal jeg arbejde gratis? Kan virksomheden uden videre komme ud af aftalen? Er virksomheden forpligtet på en bindende kontrakt eller en uforbindende hensigtserklæring? Hvis man bliver lovet en gulerod for tålmodigheden, skal der være klare linjer for, hvor stor guleroden er, og hvornår man får den. Se det som en fordel, at der er mere tid til i fællesskab at skabe rammerne for, at der projekteres og bygges rigtigt første gang.
Hvordan er reguleringen omkring materialeprisstigninger og index? Er den fjernet eller modificeret efter de almindelige regler i AB/ABT 18? Det kan udgøre forskellen på over eller underskud på sagen.
Læs også: ESG-toget kører videre om 5 minutter
Klausuler og lovgivning omkring bæredygtighed – f.eks. ESG – vinder mere og mere indpas. Der bør være fokus på risikoafdækning i hele værdikæden. Der vil komme nye klausuler omkring retsstillingen ved misligholdelse, som kan være bodsbelagte, da det kan være svært at dokumentere et økonomisk tab. Ved udmåling af erstatning har man mulighed for bl.a. at angribe størrelsen af erstatningen. Det kan man som det klare udgangspunkt ikke på samme måde med en bod.
Det giver god mening at projektere og bygge med genbrugsmaterialer. Men hvem har risikoen for f.eks. egnetheden og leveringssikkerheden? Bæredygtighed kommer heldigvis til at fylde endnu mere i 2024. Det samme gør Forbrugerombudsmandens lange arm og vågne øje på “green washing”.
Læs også: Forsimplet at tro, at konflikter alene skyldes entreprenøren – og er bygherres ansvar
Klimaforandringer vil skabe grobund for en øget frekvens af udfordringer, som kan udvikle sig til konflikter ene og alene, fordi de beløbsmæssigt er store. Det vil sætte grænser for hvor og hvornår, der kan bygges, ligesom tidsplaner og budgetter kan komme under voldsomt pres. Hård frost, ufremkommelig infrastruktur, som forsinker leveringer, våd jord, oversvømmede byggepladser, storme, der forhindrer fremdrift på pladsen, uvished om pris på byggestrøm, behov for mere modstandsdygtige materialer osv. vil hurtigere komme på bordet på byggemøderne. Det traditionelle tekniske fælleseje (f.eks. “god håndværksmæssig skik”) forandres hurtigere end ellers. Det var tidligere mere “eksotiske emner”, og den juridiske regulering af sådanne forhold i standardaftalerne – altså hvem bærer den tids- og økonomiske risiko – bør tænkes ind i virksomhedens risikostyring. Den kan nemlig gemme på overraskelser.
Godt nytår! Gud bevare jer alle sammen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';