Det er nok ikke alle uden for byggeriet, som ved det, men renovering af bygninger er det nye sort og ikke til at komme uden om. Der bliver årligt renoveret for 85-90 milliarder kroner i Danmark. Det er cirka 50 procent af byggeriets samlede omsætning. Over 100.000 mennesker er beskæftiget med renovering.
I følge United Nations Environment Programme – Sustainable Buildings and Climate Initiative (UNEP- SBCI) vil udledningen af drivhusgasser være fordoblet i 2050, med mindre udviklingen ændres. Bygninger spiller altså en afgørende rolle i klimakabalen og i forhold til en reduktion af drivhusgasser.
Energieffektivisering af bygninger er en decideret forudsætning for klimamålene i 2050. Den cirkulære økonomi med fokus på ressourceøkonomi bliver i stigende grad en del af byggeriet. Cirka 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark er knyttet til bygninger – og mange af disse har brug for at blive energirenoveret.
Derfor støtter Danske Arkitektvirksomheder også op om fælles initiativer som Værdibyg, InnoBYG, www.renoveringpaadagsordenen.dk og RENOVER Prisen.
Og netop når det gælder private boliger i Danmark er der godt nyt med den nye grønne BoligJob-ordning – også kaldet håndværkerfradraget. Med den kan boligejerne som noget nyt få fradrag for den energirådgivning de modtager i forbindelse med renoveringen – og ikke kun håndværkerudgifterne, som det har været tidligere. Det betyder, at private boligejere kan få rådgivning af en uvildig og faglig kompetent arkitekt.
Ny værdi som bonus
Uvildig fordi det ikke er arkitekten, der skal udføre projektet og dermed har en økonomisk interesse i de løsninger der vælges – og faglig kompetent, fordi mulighederne for energirenovering er utallige, og arkitekten kan pege på løsninger der tager udgangspunkt i såvel boligejerens ønsker som husets arkitektur. Og sidst men ikke mindst: Arkitekten kan kombinere energirenoveringen med løsninger, som tilfører huset helt ny værdi.
Renovering af vores bygninger er centralt for vores livskvalitet, udfoldelsesmuligheder og økonomi, men det glemmer vi nemt. Der er dog i branchen – både hos bygherrer, arkitekter, producenter og entreprenører – en stigende bevidsthed og ønske om at tænke bæredygtigt, at renovere og genbruge gode bygninger og materialer.
Vores kultur- og arkitekturarv skal sikres gennem renovering, men renovering handler også om at forvalte en formue på op i mod 4.000 milliarder kroner, som er bundet i bygninger i Danmark.
Vi er simpelthen nødt til – både som privatpersoner og som samfund – at passe på det, vi har. Og det gør vi blandt andet ved at renovere eksisterende bygninger.
