Regeringen har taget endnu et skridt hen imod et samfund, hvor faglært arbejdskraft importeres fra udlandet, og hvor stadig flere danskere bliver ufaglærte og står uden for arbejdsmarkedet.
Det er en af konsekvenserne af, at regeringen nu nedskriver sine forventninger til, hvor stor en del af en ungdomsårgang, der tager en erhvervsuddannelse i 2025 – og at regeringen vel at mærke bruger den nedskrivning som baggrund for yderligere nedskæringer på erhvervsuddannelserne.
Der er en overhængende fare for, at regeringens meget dystre fremskrivning bliver en selvopfyldende profeti. Det er forbløffende, at regeringen både kan tale om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse, og at kvaliteten af uddannelserne skal hæves, men at regeringen samtidig præsenterer et finanslovsforslag med yderligere nedskæringer på erhvervsuddannelsesområdet.
Hidtil har ambitionen været, at 25 procent af en ungdomsårgang tager en erhvervsuddannelse i år 2020. I dag er det dog kommet frem, at regeringen nu kun regner med, at godt 22 procent vælger en erhvervsuddannelse i 2020. Nu er status, at godt 18 procent tager en erhvervsuddannelse, men for ti år siden var tallet cirka 30 procent.
Virksomheder og unge har krav på klar tale
Håndværksrådet repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, som er dybt afhængige af faglært arbejdskraft for at være konkurrencedygtige, fortsat at uddanne lærlinge og på andre måder bidrage til lokalsamfundene landet over.
Regeringen skylder både virksomhederne og de unge at være ærlig om sine ambitioner. Lige nu stritter ambitioner og de ressourcer, man er villig til at bruge på fremtidens faglærte, i hver deres retning, og det er uholdbart.
De midler, regeringen vil spare på grund af faldende elevantal, bør i Håndværksrådets øjne bruges på at tiltrække elever til erhvervsuddannelserne og forbedre uddannelsernes kvalitet.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';