Økonomiaftale er godt nyt for byggeriet af mindre og billigere boliger

Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Pressefoto.
Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Pressefoto.

Aftalen mellem KL og regeringen betyder, at det fremover bedre kan betale sig at bygge mindre, billigere boliger. Jeg glæder mig over, at KL og regeringen er blevet enige om, at gøre det billigere at bygge mindre frem for større almene boliger.

I Aarhus er der et stort pres på de mindre, almene boliger. Det kan både være unge, enlige eller mindre familier, som har brug for en bolig, som de har råd til at bo i. Jeg er glad for, at man med økonomiaftalen gør det muligt at sætte yderligere fart på byggeriet af den type boliger. Det er der et stort behov for i Aarhus.

Aftalen betyder, at kommunerne skal indskyde færrest penge ved byggeri af små boliger og flest penge ved byggeri af store boliger. Det bliver dermed billigere at bygge mindre og billige boliger særligt til unge, små familier, enlige og udsatte borgere.

Relateret indhold