Da Odense Kommune for nylig besluttede at stille krav til arbejdsmiljø og sundhed i sine byggeprojekter, vakte det opsigt – og med god grund.
Det er første gang, en større dansk kommune formelt beslutter, at teknologiske løsninger, der forebygger nedslidning og støv, skal vægtes som en del af udbuddene.
Bag beslutningen ligger et voksende problem: Alt for mange håndværkere bliver hvert år ramt af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, red.) og andre sygdomme, fordi de i årevis har stået i støv og tungt arbejde.

Boligudfordringen kender ikke til landegrænser
Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø lever 65.000 danskere med KOL, hvor et belastet arbejdsmiljø har været en stærkt medvirkende faktor.
Det er ikke en naturlov, at det skal være sådan.
Det er et udtryk for, at branchen – og vi som samfund – i for mange år har accepteret en arbejdsform, der slider mennesker ned, selvom løsningerne findes.
Teknologien er her
Hos Kobots har vi de seneste år udviklet robotteknologi, der kan aflaste håndværkere og samtidig beskytte deres helbred.
Sammen med forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vi dokumenteret, at vores skærerobotter kan reducere støv fra skærearbejde på materialer som fibergips og fibercement med op til 98 %.

Voldsomme tal: Hårdt fysisk arbejdsmiljø kræver lange sygemeldinger
Det er et markant resultat, som viser, at teknologiske hjælpemidler ikke bare handler om effektivitet, men om arbejdsmiljø, trivsel og fastholdelse.
Når en håndværker slipper for at stå bøjet over plader og indånde støv dag efter dag, betyder det færre sygedage, færre arbejdsskader og flere år i faget.
Fra effektivitet til menneskelig bæredygtighed
I mange år har robotter i byggeriet været forbundet med produktivitet, effektivitet og tidsbesparelse. Men virkeligheden er, at den største værdi ligger et andet sted: I den menneskelige bæredygtighed.
For teknologien skal ikke erstatte håndværkere – den skal beskytte dem.
Når vi taler om mere bæredygtigt byggeri, handler det ikke kun om materialer og energi, men også om mennesker. Om at skabe arbejdspladser, hvor man kan holde til at være hele livet.

Her klarer robotter 85 % af arbejdet: ”Vi er blevet mere effektive og fleksible”
At tænke arbejdsmiljø og sundhed ind som konkurrenceparameter i udbuddene er derfor ikke bare en social ambition – det er også en økonomisk nødvendighed.
Vi står midt i en arbejdskraftkrise. Vi mangler hænder i byggeriet, og det vil kun blive værre i de kommende år. Derfor er det helt afgørende, at vi sikrer, at de mennesker, vi allerede har, kan blive i faget – og at flere unge tør vælge det til.
Offentlige bygherrer som drivkraft for innovation
Når det offentlige går foran, følger branchen efter.
Odense Kommunes beslutning er et eksempel på, hvordan en kommune kan bruge sine udbud strategisk til at løfte en hel sektor.

Robotter skal bygge rumstationer og solcelleanlæg
Ved at vægte arbejdsmiljø og teknologiske løsninger i udbuddene, skaber man et incitament for entreprenører og leverandører til at investere i innovation.
Det tvinger hele værdikæden – fra rådgivere til producenter – til at tænke nyt og tage ansvar for at skabe sundere og mere effektive arbejdspladser.
For det er i udbuddene, de store forandringer starter. Når kravene ændres dér, ændres adfærden i hele branchen.
Et dansk foregangseksempel
Vi oplever allerede, at byggebranchen er blevet mere nysgerrig.
Robotterne er på vej ud på flere byggepladser, og modstanden mod ny teknologi er i aftagende.
Men der er stadig lang vej igen. Branchen er traditionelt konservativ, og det kræver mod at ændre vaner og arbejdsgange, der har eksisteret i årtier.

Kultur i byggeriet: Viden går tabt i effektivitetsræset
Derfor er det så vigtigt, at initiativer som det, Odense nu sætter i gang, får opbakning og bliver fulgt af flere kommuner og bygherrer.
Danmark har både kompetencerne, viljen og de teknologiske løsninger til at blive foregangsland i, hvordan man bygger sundt, effektivt og bæredygtigt – for både mennesker og økonomi.
Teknologi som samfundsansvar
Robotter i byggeriet handler ikke om at spare timer. De handler om at tage ansvar for de mennesker, der bærer dansk byggeri på deres skuldre hver dag.
Hvis vi kan bruge teknologi til at beskytte deres helbred og forlænge deres arbejdsliv, så er det ikke bare en teknologisk gevinst – det er en samfundsgevinst.
Odense har vist, at det kan lade sig gøre. Nu er tiden inde til, at resten af Danmark følger efter.