EU’s medlemslande skal gøre meget mere for at energieffektivisere bygninger. Det står klart, efter der i går aftes blev opnået politisk enighed om et nyt EU-bygningsdirektiv.
Det nye bygningsdirektiv medfører bl.a., at:
– Den samlede boligmasse i gennemsnit skal reducere energiforbruget med 16 % pr. m2 i 2030 og med 20-22 % pr. m2 i 2035.
Læs også: Synergi: Enhedslisten er på rette energi-spor
– De dårligste 16 % af bygningsmassen (boliger ikke omfattet) skal forbedre energistandarden inden 2030 og 26 % inden 2033. Det svarer i Danmark til, at de fleste F- og G-mærkede bygninger skal være forbedret i 2030. Og at ca. halvdelen af de E-mærkede bygninger derudover skal løftes i 2033.
– Fossile brændsler skal udfases af den individuelle opvarmning senest i 2040. Det skal desuden være slut med at give subsidier til olie- og gasfyr fra 2025.
Bedre til skåltaler end handling
Det er skuffende, at vi med aftalen ikke får konkrete minimumskrav til de dårligste boliger (MEPS, red.). Til gengæld er der konkrete krav til de dårligste erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Og der er sat vigtige delmål for boligmassen. På den baggrund er resultatet ambitiøst inden for de uambitiøse rammer, der har omgivet forhandlingerne.
Aftalen er nemlig kulminationen på flere års forberedelse*, og i den tid er de grønne forventninger gradvist blevet sænket – bl.a. som et resultat af pres fra den tyske regering, mens de progressive kræfter i forhandlingslokalet desværre længe har haft svære betingelser. Blandt andre har Morten Helveg (RV) gjort, hvad han kunne, for at skubbe direktivet i en grønnere retning, men mange andre har altså været bedre til at holde grønne skåltaler end til at føre dem ud i livet.
Tiden er mere end moden
Bygningsdirektivet er et af flere delelementer, der sammen skal sikre, at EU når sit mål om at mindske udledningen af drivhusgasser med 55 % i 2030 sammenlignet med 1990. I EU er 40 % af energiforbruget og 36 % af de energirelaterede udledninger af drivhusgasser knyttet til bygninger.
Læs også: Markante aktører går sammen: Nu skal der gang i energirenoveringen af den almene sektor
Det er derfor et af de vigtigste direktiver for Europas grønne omstilling, og i Synergi havde vi særligt håbet, at såkaldte MEPS (Minimum Energy Performance Standards) ville blive obligatoriske for boliger i den endelige aftale. Det ville have sendt et klart signal til politikere, den finansielle sektor og til boligejerne om, at de dårligste bygninger skal gøres bedre inden for en klart defineret årrække.
Tiden er nemlig mere end moden til for alvor at trække bygningsmassen ind i den grønne omstilling, og det gør man bedst gennem minimumsstandarder for de dårligste bygninger kombineret med støtte til boligejerne.
Læs også: Synergi: Sundere bygninger giver en halv bededag
Bygningsdirektivet handler primært – men ikke kun – om grøn omstilling. Løfter vi bunden, skærer vi en stor del af behovet for russisk gasimport væk. Vi sænker energiregningerne markant og skærmer europæerne mod nye energikriser. Og så bidrager vi til bedre og sundere boligforhold.
Derfor kommer vi også til at følge implementeringen tæt, når Danmark og de øvrige lande skal omsætte direktivet til virkelighed i de kommende år, så det sker ambitiøst.
*Bendt Bendtsen var Europa-Parlamentets chefforhandler ved sidste revision af Bygningsdirektivet i 2018.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';