Ny klimaaftale overser brandsikkerheden

Den danske regering har fremlagt det nye klimadirektiv, der strammer klimakravene til nybyggeri. Det er et godt skridt på vejen, men vi bliver nødt til at tage et bredere perspektiv på debatten om byggebranchens udledning og spørge: Hvor er brandsikkerheden?
Joakim Wandegren i hvid skjorte og sort blazer.

For nylig blev der offentliggjort en artikel i svenske Tidningen Brandsäkert, der berører et forskningsprojekt finansieret af Brandforsk. I artiklen diskuteres spørgsmålet om brandsikkerhedens rolle i bygningers klimapåvirkning. Et spørgsmål, der endnu ikke afspejles i lovgivning eller miljøcertificeringer for bygninger. Det er foruroligende, at vi stadig kan tale om certificeringer for bæredygtige bygninger uden at inkludere brandrisikoen, der er mindst lige så vigtig – men ofte bliver overset eller helt glemt.

Ligesom det også bliver nævnt i artiklen, er det problematisk ikke at betragte brandrisikoen som en faktor, selv når det kommer til installationer. For eksempel kan installationer som sprinklersystemer fravælges allerede i projekteringen, hvis man kun ser på klimapåvirkningen i henhold til LCA. Det fører til utilstrækkelig brandsikring og dermed øget risiko for ødelæggende brande. Er det virkelig bæredygtigt?

Læs også

Vi skal væk fra decimalrytteriet og i stedet finde de grønnere løsninger sammen

Jeg mener, at vi skal se på helheden, når vi vurderer bygningers bæredygtighed. At vi skal se bort fra det, der inkluderes i dagens livscyklusanalyser. At vi ikke skal stirre os blinde på et materiales CO2-udledning i produktionsfasen.

Vi bør ændre synet på LCA og bæredygtighed

Jeg forstår, at der er fristende fordele ved at bygge med biogene materialer, som for eksempel træets hurtige vækst og lave CO2-udledning. Da træbyggeri i stor skala med vores moderne byggesystemer stadig er et ret nyt fænomen, er der dog en mangel på statistik, som kan forvride vores opfattelse af, om noget er bæredygtigt eller ej.

Læs også

Vi skal ikke acceptere, at op til 30 % af byggesummen er spild

Derfor er det vigtigt, at vi i stedet har et ærligt syn på livscyklusanalyser og bæredygtighed. At vi inkluderer flere faktorer i vores klimadeklarationer, end vi gør i dag, og at vi træffer beslutninger baseret på reelle fakta. En brand kan have en betydelig klimapåvirkning – ikke kun gennem direkte udledninger under branden og slukningsarbejdet, men også gennem behovet for genopbygning efter en brand.

Jeg er grundlæggende kritisk over for, at nutidens bæredygtighedsberegninger og livscyklusanalyser ikke tager hensyn til brandsikkerhedens rolle, når man vurderer en bygnings klimapåvirkning. Det er farligt at udnævne et materiale som vinderen af den bæredygtige debat, blot fordi den nuværende klimadeklaration siger det. For hvor bæredygtigt er det, hvis en bygning skal rives ned og bygges op igen på grund af en mindre brand?

Behøver vi virkelig at gå på kompromis mellem sikkerhed og klimapåvirkning, eller er det på tide at se på bæredygtighed fra et bredere perspektiv?

Glansbilleder har ingen effekt

At bygge i materialer med lavt klimaaftryk er altid velkomment, men vi skal se bæredygtighed som mere end blot klimapåvirkning og kg-CO2 ækvivalenter. Jeg mener, at der kræves en mere nuanceret og holistisk syn på, hvordan vi vurderer bygningers klimapåvirkning, og det kræver pålidelige data. At inkludere brandrisiko, levetid og andre aspekter er afgørende for at få et mere præcist billede af bygningers reelle miljøpåvirkning.

Læs også

Hjælp SMV’erne til at bidrage til Reservestyrken

Kun ved at tage hensyn til alle aspekter kan vi træffe gode valg for at fremme bæredygtige bygninger og mindske vores påvirkning af miljøet.

For lad os være ærlige, ingen får noget ud af glansbilleder – især ikke vores kommende generationer.

Relateret indhold