Den 21. oktober 2024 bragte Børsen en artikel (’De danske havne er afgørende’, red.), hvor ledende partner i CIP Fonden, Charlotte B. Jepsen, understregede vigtigheden af vedligehold af danske havne for at sikre Danmarks grønne omstilling.
Dette i kølvandet af, at CIP Fonden for nylig har udgivet en rapport, der netop advarer om, at hvis ikke danske havne opgraderes i tide – herunder kajernes bæreevne og sejlrendernes dybde – kan det skabe flaskehalse, der kan forsinke den grønne omstilling.
Dropper milliarddyr havneplan – men ikke ambitiøs udvidelse
”En problematik, der er særligt kritisk i lyset af den forventede vækst i havvindmølleindustrien, hvor større og mere avancerede møller kræver mere kapacitet i havnene,” lyder det bl.a. i artiklen.
Savner klar politisk retning
Som maritim entreprenør og specialister i uddybning og etablering af de sejlrender, der hjælper de danske havne med at levere den kritiske infrastruktur, deler vi i Høj Nordic Marine Contractor bekymringen.
Vores oplevelse er, at havnene står overfor et massivt økonomisk pres for at sikre kapaciteten. Det er et pres, der kun kan håndteres med en klar politisk retning omkring investeringer i Danmarks maritime infrastruktur.
Aalborg Portland om milliardstøtte: ”En game changer inden for cementindustrien”
Vi kan derfor kun bekræfte behovet for en klar politisk retning vedrørende investeringer i vandveje og havneinfrastruktur. Det har afgørende betydning for havnene at igangsætte planer i tide, så havnemiljøet har den nødvendige kapacitet til transport af de vindmøller, der spiller en afgørende rolle for opfyldelse af Danmarks klimamål.
Havnene er endt som gidsler
Men grundet det manglende politiske fokus er havnene i dag endt som gidsler og risikerer at ende op som syndebukke, fordi utilstrækkelig havnekapacitet vil spænde ben for Danmarks grønne omstilling.
”Det går den forkerte vej” – høje tilbudsomkostninger bekymrer
Vi håber derfor, at politiske beslutningstagere anerkender problematikken og vælger at handle på de anbefalinger, der er fremhævet i CIP Fondens rapport. Det vil give de danske havne en fair chance for at udfylde deres afgørende rolle for Danmarks klimamål gennem grøn omstilling.