I oktober åbnede et af Tysklands største byggeprojekter nogensinde. Berlin Brandenburg Lufthavn er nu endelig taget i brug efter ni års forsinkelse. Byggeriet begyndte i 2006 og var oprindeligt sat til at åbne i 2011. Byggeprocessen har været ramt af flere end 150.000 fejl og en ekstraregning på astronomiske 40 milliarder kroner.Set udefra virker byggeprojektet og dets mange overskridelser absurd. Men rent faktisk er det ikke langt fra tilstandene i Danmark. Det er der bare ikke ret mange i branchen, der har lyst til at tale om.
Det er selvfølgelig nemt at sidde på sidelinjen og specielt i bagklogskabens klare lys analysere, hvad der gik galt. Og nej, jeg har ingen aktier i byggeriet og har aldrig været på byggepladsen. Jeg har blot igennem årene fulgt løbende med i projektet i både danske og udenlandske medier og føler behov for at fremhæve en række forhold, som langt fra er unikke for skandalelufthavnen i Berlin. Rent faktisk finder de sted inden for dansk byggeri hver eneste dag.
Moderne byggeri bliver mere og mere komplekst, og teknik og digitalisering fylder i dag mere end halvdelen i forhold til økonomien i en byggeproces. Men planlægningsmæssigt og i forhold til kravspecifikationer fylder teknikken ikke tilstrækkeligt. Problemet udspringer af netop dette besynderlige misforhold.For at kunne skabe en bygning, der kan være en aktiv del af fremtidens energinet, og samtidig sikre et godt indeklima, der understøtter sundhed og effektive medarbejderne, kræver det kort fortalt, at de tekniske systemer arbejder gnidningsløst sammen. Men i stedet for at sikre dette, splittes leverancerne alt for ofte op og bliver leveret af en række forskellige leverandører med hver deres fokus på den for dem optimale løsning.
Som en sidebemærkning er det som regel prisen, der er afgørende for, hvilke produkter de finder bedst egnede. Selv om det store fokus på prisen i sig selv er uhensigtsmæssigt, udgør der det i denne sammenhæng langt fra hovedproblemet.
Problemets kerne er derimod, at koordineringen imellem de enkelte fag og delentrepriser alt for ofte bliver undervurderet og i mange tilfælde slet ikke finder sted. Det betyder, at de forskellige entreprenører arbejder i hver deres retning uden nogen form for sikkerhed for, at deres gode ideer og løsninger kan integreres og komme til deres fulde ret i det samlede byggeri. Simpelthen fordi der alt for sjældent bliver stillet koordinerede krav imellem de forskellige entrepriser, og fordi der endnu sjældnere bliver investeret tilstrækkeligt i et kompetent fagtilsyn, der sikrer, at bygningen lever op til sit potentiale, og at de tekniske systemer fungerer efter hensigten.
I lufthavnen i Berlin har et af problemerne været et meget kompliceret brandslukningssystem. Det er et af verdens største og mest moderne systemer, som består af 50.000 sprinklere, 16.000 brandalarmer, 181 ventilatorer, 3.400 spjæld, og 1.000 højttalere. Det skal håndtere flere end 300 forskellige brandscenarier og skal kunne fjerne al røg fra lufthavnen på et kvarter.
Systemet er stykket sammen af et utal af firmaer, og de enkelte dele arbejdede tilsyneladende ikke korrekt sammen. Kritikken har lydt, at systemet er blevet så komplekst, at selv folkene bag det har svært ved at gennemskue, hvorfor det ikke virkede. Ligeledes forlyder det, at lyset i terminalerne igennem flere måneder var tændt, fordi ingen kunne finde ud af, hvordan man skulle slukke det.
Hvor utroligt det end lyder, er situationen stort set den samme i Danmark. Herhjemme bliver de fleste byggerier til via en totalentreprise, hvor der bydes på et overordnet byggeprogram med overvejende fokus på prisen. Totalentreprenøren indbyder en række forskellige underentreprenører til at byde på delopgaverne. For eksempel bliver styring til ventilationen leveret af ventilationsentreprenøren, mens styringen til varmesystemet bliver leveret af VVS-entreprenøren, zonestyringen af elektrikeren og motorerne til solgardinerne leveret af facadeentreprenøren.
Hver især er de eksperter på deres felt, men automatik og samkøring af tekniske systemer er ikke deres spidskompetence. Dermed ender systemerne meget ofte med ikke at kunne arbejde sammen, og det bliver nærmest umuligt for byggeriet at leve op til de på forhånd aftalte krav og specifikationer.
Den danske byggebranche er på mange parametre utroligt kompetent, og vores viden om energirigtigt byggeri er i særklasse. Men vi er pinedød nødt til at indse vigtigheden af koordinering imellem de tekniske fag. Den ændring begynder med, at bygherren bliver meget mere tydelig i beskrivelsen af sine krav og ikke mindst kontrollen af, at de rent faktisk er efterlevet.
Bliver vi én gang for alle i stand til at gennemføre den ændring, er der en reel mulighed for, at Danmarks næste store byggeri kan holde sig så nogenlunde inden for budgetrammen og ikke mindst leve op til sit energipotentiale.
