Autoritet, prokura, kompetencer. Mens projekteringslederen måske har de rette kompetencer og mandat til at operere, følger magten til at slå igennem alt for sjældent med. Jeg mener ikke magt som den terroriserende, dyriske Frank Underwood-magt, men magt som instrument til at yde indflydelse blandt de involverede parter. Et forhold, hvor der er tale om at anerkende og blive anerkendt.
Jeg ser autoritetsmanglen som en trussel mod kvaliteten i byggeriet.
Fakta er, at det er nødvendigt for projekteringslederen at have autoritet for at sikre, at projektet kommer sikkert i mål. Projekteringsledelsen har en afgørende betydning for den samlede rådgivning og dermed projektets økonomi og bygbarhed. Men realiteten er, at projekteringslederen i dag ikke har magten til at sætte sin vilje igennem. Rollen bliver ikke taget alvorligt. Det er med andre ord en underkendt og nedprioriteret ydelse, og det afspejler sig i den stadig skrantende aflevering af byggeprojekter, der gang på gang overskrider budget og tidsramme og ikke lever op til den aftalte kvalitet.
Fremhæv projekteringsledelsen
Lad os lige få slået fast en gang for alle, at projekteringslederen er en nøgleperson med en vigtig ledelsesopgave. Ikke kun en koordineringsopgave men en ressourcekrævende ledelsesopgave, der kræver stor faglighed, erfaring og en tværfaglig viden om byggeriets parter. Rollen kræver en forståelse for de mange løsninger, fag og grænseflader. Den kræver evnen til at navigere, koordinere og kommunikere i et komplekst netværk af fagspecialister. Den kræver helhedssyn og en dybde i bredden.
Så lad os hylde projekteringslederen og give rollen anerkendelse.
Fokus på projekteringsledelsens værdi
Vi kan starte med at opprioritere projekteringslederens rolle og ansvar ved at afsætte tilstrækkeligt med ressourcer til at løse opgaven, fx ved at gøre ved at prissætte den særskilt. I dag forsvinder ydelsen ind i den øvrige rådgivning, måske fordi det er en procesydelse, der ikke munder ud i et konkret, håndgribeligt produkt. Det gør den svær at måle og veje, og det betyder, at man bruger alt for lidt penge på ydelsen. Et paradoks når man tænker på, hvor komplekst byggeriet er blevet med mange flere parter involveret end tidligere. Dertil kommer, at det meste af økonomien låses i projekteringsfasen
Konkurrencen mellem ingeniørfagene og arkitekterne betyder, at rådgiverne efter sigende kun byder ind med seks-otte procent af honoraret til projekteringsledelsen. Det er alt for lavt sat, sammenlignet med hvad rollen kræver. Der er ingen tvivl om, at den lave prissætning er med til at forringe standarden af projekteringsledelsen. Jeg er overbevist om, at man kan undgå mange fejl i projekteringen, hvis bygherrer sætter fokus på projekteringsledelse internt i organisationen eller tager uvildige, eksterne kompetencer ind i form af eksterne rådgivere – som en separat ydelse.
Vi skal ikke være autoritære men sikre større gennemslagskraft og en god portion autoritet. Det skal være attraktivt at være projekteringsleder, og det kræver at rollen bliver både prissat og værdsat.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';