Lave søgetal til erhvervsuddannelser er bekymrende

På trods af en beskeden fremgang viser søgetallene igen i år, at for få unge vælger erhvervsuddannelser.
Uddannelseschef i SMVdanmark Kasper Munk Rasmussen i blå jakke og hvid skjorte.
- Der er brug for at gøre det mere økonomisk attraktivt at ansætte lærlinge ved at øge det tilskud, man får som læreplads. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre fremtiden for erhvervsuddannelserne i Danmark, mener uddannelseschef i SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen.

Kun 1 ud af 5 har i år valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Det står klart efter, at Børne-og Undervisningsministeriet i dag har offentliggjort søgetallene fra elever i 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne.

Tallet er langt under den politiske målsætning fra 2015 om at 30 % af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse, og i SMVdanmark ærgrer vi os over igen at stå med relativt lav søgning til erhvervsuddannelserne – på trods af at vi i Danmark i mange år netop har haft en målsætning om at flere unge vælger den faglærte vej.

Læs også

Positivt at reform freder de vigtigste uddannelser

Den nuværende regering har gjort meget på området, og på sigt vil epx, juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik være med til at få flere til at vælge erhvervsuddannelser.

Men søgetallene for i år viser, at vi ikke kan vente med at gøre mere.

Læs også

Det kræver stærke rollemodeller, hvis vi skal lykkes med at uddanne flere faglærte

Eleverne på de danske erhvervsskoler er blandt de ældste i Europa, og der er brug for en gulerod for at få unge til tidligere at overveje dem faglærte vej.

I SMVdanmark opfordrer vi derfor til mere politisk handling og foreslår, at man giver eleverne et ekstra månedligt skattefradrag på 3.000 kroner frem til de fylder 21, når de går i lære på en erhvervsuddannelse.

Relateret indhold