Lad os tage godt imod junior på arbejdspladsen

Folkeskoleelever i 8. og 9. klasse kan nu slippe bøgerne et par dage om ugen og i stedet gå i juniormesterlære. Men før en virksomhed stiller sig til rådighed, skal den tænke sig om.
Morten Frihagen.

Efter en lidt tung start har de fleste kommuner efterhånden fået tilbud om juniormesterlære sat i system. Det betyder at elever i folkeskolens 8. og 9. klasse kan slippe bøgerne 1 eller 2 dage om ugen og i stedet arbejde i en virksomhed, der har lavet en aftale i det konkrete tilfælde.

Det er bl.a. tilfældet hos flere af Dansk Håndværks medlemmer, hvor unge to dage om ugen viser, at de besidder andre færdigheder end de boglige, som folkeskolen prioriterer.

Læs også

Dagens Byggeri: Alle har et ansvar for et godt arbejdsmiljø

Men før man stiller sig til rådighed, skal man tænke sig om.

Skoleelever i juniorlære bidrager naturligvis hverken til effektiviteten eller indtjeningen – tværtimod. Så man skal gøre det, fordi man vil løfte et socialt ansvar og hjælpe nogle unge, som er kørt fast i folkeskolens boglige trummerum.

Og så handler det naturligvis samtidigt om at vække deres interesse for det faglige. Vi har nemlig brug for, at flere unge vælger at blive håndværkere, og det kan juniormesterlæren også være med til.

De ansatte skal være med

Reglerne for unges arbejde er blevet lempet, og det er dem, man skal følge. Derfor skal virksomheden se på, hvilke opgaver den udfører, og vurdere, om en ung reelt kan være med i en rimelig del af dem.

Men den unge skal også kunne indgå i dagligdagen ift. medarbejdere og mester, så de får en positiv oplevelse. Derfor skal medarbejderne også være med på idéen. De skal tage positivt imod udfordringen, fordi de løbende skal bruge lidt ekstra tid på at vejlede og hjælpe.

Læs også

Hvorfor er der så meget ballade med de udenlandske entreprenører i Danmark?

Er dagligdagen stresset og arbejdet vanskeligt, så kan jeg ikke forestille mig, at det vil være en god idé at tage en skoleelev i juniormesterlære.

Et frisk pust og et ekstra smil

Men på de mange virksomheder, hvor omgangstonen er god, opgaverne varierede og medarbejderne er motiverede for også at hjælpe en ung, der trænger til et pusterum fra skolebøgerne, giver det god mening at overveje muligheden.

Og griber man det rigtigt an, så er det en overkommelig opgave, som tilmed giver et frisk pust og et ekstra smil i hverdagen.

Læs også

Byggeriet er nogle gange bedre end sit rygte

Kan man finde opgaver, som eleverne kan klare på egen hånd, så får de unge opbygget deres selvværd. Men der skal naturligvis også være udfordringer. F.eks. når eleven og en svend, der er god til at tage sig af den unge, løser en vanskelig opgave sammen. På den måde prøver den unge kræfter med et fag, de måske drømmer om.

Enkelt og fleksibelt

Så lad os tage godt imod juniormesterlæren og give nogle unge en håndsrækning.

Det kan være til naboens søn eller datter, der er kørt fast i skolesystemet, eller ved tilbyde kommunen, at virksomheden kan være en mulighed for en skoleelev, der trænger til et pusterum.

Reglerne er simple, og man er ikke bundet, før man sammen med skolevejledere, eleven og forældrene i det konkrete tilfælde er enige om, at det kan blive et godt match og har aftalt, hvor længe forløbet skal være. Rent praktisk kan man på de fleste kommuners hjemmesider læse mere om ordningen, som er enkel og uden administrativt besvær.

Relateret indhold