Lad os gøre 2017 til året, hvor vi finder den nødvendige arbejdskraft

Gunde Odgaard er sekretariatschef i BAT.
Gunde Odgaard er sekretariatschef i BAT.

2016 blev heldigvis præget af næsten fuld beskæftigelse blandt bygningsarbejderne. For byggefagene samlet i BAT er det særdeles vigtigt, at ledigheden er lav og beskæftigelsen høj. Vi må håbe, at det høje aktivitetsniveau i branchen varer ved, og vi må i 2017 gøre os umage for at skaffe bygningsarbejdere nok til at løse de mange opgaver.

Her vil fire forhold spille ind, som vi selv har indflydelse på i branchen:

Ventetiden og spildtiden for bygningsarbejderne skal væsentlig ned. Hvis ventetiden på byggepladserne reduceres, så vil det give flere produktive timer og dermed afhjælpe den påståede mangel på arbejdskraft. Det vil også være godt for produktiviteten!

Vi skal udsætte det tidspunkt, hvor bygningsarbejderne forlader branchen. Nu forlader bygningsarbejdere i stor stil branchen, når de runder de 45 til 50 år. Kan vi udsætte dette tidspunkt med bare et par år i gennemsnit, så vil det i sig selv skabe mange årsværk.

Den tidlige tilbagetrækningsalder medfører blandt andet, at over halvdelen af alle med en byggefaglig uddannelse arbejder i andre brancher end byggeriet. Der er i runde træskolængder tale om cirka 150.000 arbejdstagere. Kunne vi lokke bare 2.000-3.000 af dem tilbage i byggeriet, så vil det også imødegå den påståede arbejdskraftmangel.

For det fjerde så skal lærlingeindtaget op, og her vil trepartsaftalen medvirke til, at det sker. Hvis vi på sigt skal sikre tilgangen til byggefagene, så skal vi finde en robust model for lærlingeindtaget der gør, at det også er højt under lavkonjunktur.

Relateret indhold