Hos Havnens Hænder kan vi notere os, at 2024 blev et solidt år. Selvom vi også har bemærket, at investeringslysten er faldet en anelse i takt med, at renterne og byggematerialer generelt er steget, har vi alligevel haft fornuftige 12 måneder med god aktivitet.
Og vi oplever noget nyt, nemlig at mindre håndværkere og kunder efterhånden er blevet en stor del af kundegruppen. Altså ikke kun de mest progressive, store bygherrer, og det indikerer, at flere og flere indenfor branchen forholder sig til grøn omstilling. Det er fremragende.
50 % af Verdens BNP afhænger af naturen: Er ESG svaret på fremtidens vækstudfordringer?
Når vi skriver det, så er det, fordi vi mener, at det markerer et lille, men fantastisk vigtigt gearskifte, hvor biobaserede materialer er ved at slå igennem som et mainstream-produkt – og en ekstrem effektiv genvej til at opfylde fremtidens bygningskrav til indeklima og CO2.
Vores håb er selvfølgelig, at vi kommer til at se endnu flere af de små og mellemstore kunder og håndværkere i vores forretning i 2025. Det vil selvfølgelig være godt for Havnens Hænder. Men endnu mere for vores branches evne til at tilpasse sig nye grønne metoder.
Fremfor alt håber vi det dog, fordi netop de små og mellemstore håndværkere med ’almindelige’ kunder er en god strømpil for, at der efterhånden er tillid og forståelse for biobaserede materialer som et godt alternativ eller i en stærk kombination med konventionelle produkter.
Nye regler er godt, men støtte til dokumentation er vigtigere
Som nævnt har vi forventninger og håb til 2025 og nye regler i bygningsreglementet. Men når vi kigger tilbage på de foregående år, og hvad der har drevet interesse og købelyst (eller mangel på samme), er det faktisk i endnu højere erfaring med produkterne, og dokumentation for egenskaberne, der forekommer at gøre udslaget. Ikke mangel på regler og omtale.
Derfor har vi investeret tid og ressourcer til at lave test af brand- og skimmelegenskaber sammen med bl.a. Build, DBI og Realdania. Test, der har bekræftet, hvad vi forventede, nemlig at vores væg- og facadesystemer af biobaserede materialer har gode brandegenskaber.
Olier fra halm og træ kan potentielt erstatte CO2-tung bitumen i asfalt
Men Rom blev ikke bygget på en dag, og der er et kæmpe behov for ressourcer til yderligere test. Så vores håb – som også indikeret i regeringens arbejde med fokus på klima i byggeriet – er, at det offentlige vil gå endnu længere ind i støtte til test og dokumentation.
Og så vil det være vanvittigt interessant, hvis Social- og Boligstyrelsen vil starte processen op med at indarbejde væg- og facadesystemer med biobaserede materialer i oversigten over prædefinerede løsninger i relevante klasser. I dag er det i mange tilfælde en forståelig dealbreaker for mange bygherrer, at dokumentationskravet er markant større, hvis man går den biobaserede vej, end hvis ikke gør.
Væsentlig klimaviden er smidt i skraldespanden
Så budskabet fra Refshaleøen er, at vi ser positivt frem mod 2025. Men også, at der er nogle grundlæggende skift, der skal fortsætte med at ske, hvis de nye regler for alvor skal bonne ud. Vi tror på en grøn fremtid og er bevidste om, at det kræver et langt og sejt træk, men så længe vi kan se, at vi bevæger os fremad, er modet og gejsten intakt.
