– At lede et byggeprojekt handler om at kunne genkende og forstå de faser, der udspiller sig undervejs i et byggeprojekt og på den måde spille spillet.
Det forklarede en projektchef mig på den ene af de byggesager, jeg har observeret som led i min forskning.
Kultur i byggeriet: Håndværkerne er blevet glemt
En fase er f.eks. håndværkernes ”brokkefase”, som en leder på en byggeplads kaldte den, der i lederens øjne ses som et taktisk træk i akkordforhandlingen. Omvendt går håndværkernes spil ud på at sætte deres værdi rigtigt, så de ikke bliver snydt.
– Jeg hjælper dem ikke. Jeg er blevet bollet rigeligt i røven!, som en underentreprenør udtrykte sig om byggeledelsen på en plads, hvor ekstraopgaverne hobede sig op.
Ofte er det som om, at byggespillets parter rent faktisk hellere vil kaste med mudder end bygge sandslotte.
Medspillere og modspillere
Baggrund
Kulturen i byggebranchen står for skud. Mange kritiserer kulturen for at have en for hård tone, være for uproduktiv, være ekskluderende over for minoriteter osv.
Med kritik alene kommer vi dog ingen vegne. Der er behov for en forståelse af, hvorfor de negative sociale handlemønstre gentager sig, og hvordan vi gør noget ved dem. Derfor er jeg i gang med et ph.d.-projekt om kultur i byggebranchen, hvor jeg søger at forstå bevæggrundene for de sociale mønstre, der tegner sig på byggepladserne.
Denne kommentar er den fjerde i en række af indlæg, jeg skriver om kulturen i branchen til Dagens Byggeri.
I byggeprojektet har alle parter både medspillere og modspillere at forholde sig til og positionere sig over for, så man spiller sit eget spil bedst muligt. I den positionering er fjendebillederne mellem håndværkere og ledere trukket skarpt op:
– Håndværkere deler kun gode tip, hvis de får penge for det, forklarede en projektleder mig.
Eller omvendt:
– Lederne sidder bare og spiller computer, som en byggeleder fortalte mig, at han selv troede om lederne, dengang han var tømrer, ligesom flere håndværkere mener, at det er for længe siden, lederne ’har haft en skruetrækker i hånden’, og de derfor ikke kan planlægge fornuftigt.
Kultur i byggeriet: Akkord har en social og kulturel slagside
At ’os og dem’-diskursen eksisterer er ikke nyt, men ikke desto mindre er det udefra set interessant, at den diskurs får lov at stå urørt og kun bliver forstærket, når det i praksis gør byggeprojektet til en dysfunktionel praksis af modspillere frem for medspillere. Især når man tænker på, at ingen går på arbejde for at gøre livet surt for de andre.
Vi er derfor nødt til at tale om, at diskursen er der, så vi kan gøre noget ved den i stedet for bare at acceptere den og fortsætte den negative spiral.
Der mangler spilledere til at styre adfærden
Den dysfunktionelle adfærd får lov at gentage sig, hvis ikke der er nogen til at tage ansvar for adfærden på byggepladsen og arbejde med kulturen.
Ofte er det som om, at byggespillets parter rent faktisk hellere vil kaste med mudder end bygge sandslotte. Ikke at det er uforståeligt eller unaturligt, at mudderkastningen opstår, for der er nemlig mange gråzoner i et byggeri, som man skal navigere i, og gråzoner er svære i alle typer af projekter.
Udfordringen er dog ikke gråzonerne, men hvordan man håndterer dem. Her har jeg observeret, hvordan det er de samme tre kort på hånden, man som oftest spiller ud mod hinanden: Erfaringer, følelser og fordomme.
Kultur i byggeriet: Viden går tabt i effektivitetsræset
Det er f.eks., når man skal forhandle om ekstraarbejder, der skal udføres. Og når det bliver rigtig intenst, smider man gerne alle tre kort i hovedet på modparten, så det bliver noget rigtig rod.
Kappestridighederne bliver let vigtigere end at nå godt over den endelige målstreg. Det er synd, for det går ud over det samlede byggeri. Med en god styring af projekter følger også ledelse af kultur og mennesker.
Ledelse af og i gråzonerne
De samme negative mønstre vil fortsætte, så længe vi hver især bidrager til at reproducere dem. Og det er ærgerligt, når branchen består af rigtig mange ildsjæle, der virkelig gerne vil deres arbejde, og som med en skøn umiddelbarhed er en fornøjelse at omgås.
Jeg ville ønske, at hver enkelt aktør i branchen lavede en grundig analyse af, hvor samarbejdsudfordringerne opstår og på baggrund heraf får udviklet de menneskelige kompetencer, det kræver at kunne navigere rationelt og fornuftigt i gråzonerne.
For det er i gråzonerne, vi fejler, når vi griber til følelserne i mangel på menneskelig forståelse og psykologiske værktøjer.
