På Københavns Rådhus står Enhedslisten, SF, Radikale og de blå partier bag en aftale, der gør Sisse Marie Welling (SF) til byens overborgmester, når nytårsklokkerne har ringet 2026 ind.
Den brede aftale handler ikke kun om borgmesterposter. For partierne forpligtiger sig til et bredt samarbejde de næste fire år bl.a. om de årlige budgetter for byen.
Boligkrise samler EU i København: Alle aktører skal tage ansvar
Det er et vigtigt signal, for Københavns udfordringer løses ikke med udgangspunkt i snæver partipolitik. Løsningerne kræver samarbejde med fokus på en by i balance – socialt, økonomisk og klimamæssigt. Det er her, byen kan sikre både flere boliger, lavere pres på priserne og fortsat mangfoldighed.
Stigende priser og ejeromkostninger
På mandag præsenterer Københavns Kommune den nye boligredegørelse. Den dokumenterer, at ejerlejligheder i København siden 2010 næsten er tredoblet i pris, og at stigningen siden 2013 har været dobbelt så høj som i Aarhus.
Brugeromkostningerne for nye boligejere er næsten fordoblet siden 2020, og førstegangskøbere uden opsparing skal have en indkomst omkring dobbelt så høj som gennemsnittet for at købe en 60 m2 lejlighed. For mange unge og små familier betyder det, at drømmen om egen bolig bliver uopnåelig.
Kæmpe behov for boliger
Frem mod 2060 vil København have brug for ca. 77.000 nye boliger, især mindre og mellemstore. Klimahensyn gør lavemissionsbyggeri relevant, og konvertering af erhvervs- og loftarealer kan bidrage, men potentialet er begrænset, da nybyggeri af erhverv ofte modsvarer konverteringer, og loftarealerne er få. Alligevel er sådanne tiltag vigtige for at frigøre eksisterende kapacitet og skabe variation i boligudbuddet.
Boligudfordringen kender ikke til landegrænser
Boligredegørelsen slår fast, at udviklingen i byer som Wien, Oslo og Amsterdam viser, at langsigtet planlægning kombineret med boligpolitiske eksperimenter og samarbejde mellem offentlige og private aktører kan dæmpe prispresset og bevare social mangfoldighed.
For København betyder det, at vi skal udnytte eksisterende byggeri bedre, sikre fleksibel regulering af private udlejningsboliger og målrette initiativer, så førstegangskøbere og yngre familier får adgang til byen.
Handling nu – for fremtidens København
Med det brede politiske samarbejde som fundament kan København skabe et boligmarked, der fungerer for alle – både dem, der allerede bor her, og dem, der ønsker at flytte hertil. Byen kan blive mere socialt balanceret, økonomisk tilgængelig og klimamæssigt mere bæredygtig, hvis vi kombinerer nybyggeri, konvertering, partnerskaber og strategisk planlægning.
København har nu en unik chance for at vise, hvordan en storby kan vokse på en måde, der sikrer prisstabile boliger, social mangfoldighed og grøn omstilling. Med det brede samarbejde er der grund til optimisme – og mulighed for handling, der gør byen bedre for alle.
Det er nemlig afgørende, at vores ambitiøse planer omsættes i konkrete handlinger. Kommunen bør indgå flere partnerskaber med private investorer og ikke mindst almene boligorganisationer for at udvikle mindre og mellemstore boliger målrettet førstegangskøbere og unge familier.
29 kommuner går sammen om store investeringer i infrastruktur
Fleksible reguleringsmodeller og innovationsprojekter inden for lavemissionsbyggeri kan sikre, at nye boliger bliver både klimavenlige og økonomisk tilgængelige. Ved at kombinere disse initiativer med løbende evaluering og samarbejde på tværs af sektorer skabes grundlaget for en by, hvor både boligbehov, social balance og grøn omstilling går hånd i hånd.
Hele 46 ud af Borgerrepræsentationens 55 medlemmer står bag den nye konstitueringsaftale i København. Jeg er sikker på, at Socialdemokratiet hen ad vejen trods valgnederlaget kommer med i kredsen af partier der tør vise en ny vej for Københavns udvikling som en god boligby for alle.
